Af - 18/06-15 08:07; Opdateret: 18/06-15 10:35

Derfor skal du ikke tegne en smiley på din stemmeseddelDerfor skal du ikke tegne en smiley på din stemmeseddel

Meget kan gå galt, når vælgere skal sætte deres kryds i stemmeboksen, fortæller valgansvarlig.

storybild

(Billede: Polfoto)

I dag kulminerer tre ugers intensiv valgkamp, når danskerne går i stemmeboksen.

Her er alt andet end ligegyldigt, hvordan man sætter sit kryds.

Der hersker nemlig firkantede regler og fælder, som kan gøre din stemmeseddel ugyldig.

Det fortæller Berlingskes Nyhedsbureau (BNB), som har bedt chefjurist Steen Jørgensen, der er igennem mange år har været administrativ valgansvarlig i Vejle Kommune, om at give sit gode råd til, hvad man skal gøre og ikke gøre.

- Sæt et kryds, sæt det i afkrydsningsfeltet, og lad være med at gøre andet, siger Steen Jørgensen til BNB.

LÆS OGSÅ: Kæmpe gyser inden valg: Decimaler bliver afgørende

Fejl i en procent af stemmerne
Selvom det lyder simpelt, er der alligevel mange tusinde danskere, der klokker i det, når de går i stemmeboksen.

Alene i Vejle Kommune var der ved valget i 2007 knap 550, der var ugyldige og ikke talte med, skriver BNB.

Når det store regnskab bliver gjort op, svarer det ifølge Steen Jørgensen til cirka en procent af de afgivne stemmer.

- Den hyppigste fejl er nok, hvis man ombestemmer sig, når man har sat et kryds ved en kandidat. Så skal man straks gå ud og få byttet sin stemmeseddel. Det går ikke bare at sætte et nyt kryds ved en anden og så strege det første kryds over, fortæller Steen Jørgensen til BNB.

LÆS OGSÅ: Her er stemmeslugerne fra sidste valg

Store smileys
- En anden stor fare er, når en seriøs vælger, der sætter sit kryds korrekt ud for sit parti eller sin kandidat, lige vil markere, at han er glad for at gå til valg og tegner en stor smiley inde på stemmesedlen. Den går heller ikke, påpeger Steen Jørgensen.

Han anbefaler, at man gør sig umage med at sætte sit kryds, hvis man vil have den talt med.

Er ens stemmeseddel ugyldig, tæller den stadig med i statistikken over, hvor mange der har stemt ved valget, skriver BNB.'

LÆS OGSÅ: Bødskov og Hjort enige: Den hårdeste valgkamp nogensinde

LÆS OGSÅ: Thorning kan miste vigtigt færøsk mandat

LÆS OGSÅ: Hver fjerde vælger beslutter sig i sidste øjeblik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress