Af - 11/08-15 19:23

Jacob mistede sit yndlingslegetøj: Men så kom dette brevJacob mistede sit yndlingslegetøj: Men så kom dette brev

Under en ferie mistede 7-årige Jacob sit nye yndlingslegetøj, men pludselig fik han en overraskelse.

Bildstrecke im Grossformat »

En dejlig ferie med familien i Karrebæksminde fik en ærgerlig afslutning for 7-årig Jacob, da han opdagede, at hans nye yndlingslegetøj – en plastikøgle vundet i en tombola- var væk.

Men da øglen, som blev døbt Maxi, pludselig 'vendte tilbage af sig selv' til hjemmet i Bagsværd sammen med tre andre, så var han glad igen.

- Både Jacob og min 10-årige datter havde vundet en, så det var noget, de havde sammen. De var virkelig glade for dem – cyklede med dem og sov med dem, siger deres mor Charlotte Munkholm.

LÆS OGSÅ: Minion-bamse redder 5-årig piges liv i fald fra tredje sal

Jacob blev ved med at snakke om Maxi, så Charlotte besluttede at finde ham en øgle magen til. Men det var ikke nemt, da Jacob vidste, at Maxi havde teksten 'China 7' på undersiden.

Derfor ringede Charlotte til dyreparken ZOOPARK, hvor legetøjet var vundet i første omgang.

Men i stedet for en forsendelse med et girokort, dukkede et brev med en historie om, hvordan det var lykkedes Maxi at stikke af og siden vende hjem, op hjemme hos Jacob.

- Det var virkelig rørende. Han lyttede til historien og syntes, den var spændende, og jeg tror, at han troede på historien, siger Charlotte Munkholm.

LÆS OGSÅ: Det rene vanvid: Kyllinger bliver farvet og solgt som legetøj

Hun har efterfølgende delt historien på Facebook-siden Fucking Flink, hvor mange har 'liket' og kommenteret den søde historie.

Maxi har nu selskab af Hannibal, Cuba og Lille Bornholm, som de øvrige tre øgler er navngivet.

Den eventyrlystne øgle er ikke stukket af siden.

- Jacob sover stadig med den, siger Charlotte Munkholm.

LÆS OGSÅ: Nemos brevkasse: Hvad er vigtigst - tid med forældre eller meget legetøj?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress