16/03-16 20:39; Opdateret: 16/03-16 20:57

Dykkere finder forsvunden erhvervsmands mobiltelefonDykkere finder forsvunden erhvervsmands mobiltelefon

Dykkere har fundet det første spor af en 73-årig mand, der 5. februar forsvandt på vej til træning.

storybild

Dykkere har fundet en mobiltelefon, der tilhører en 73-årig mand, som 5. februar forsvandt i Aarhus. Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Hove Olesen Peter)

For første gang siden den 73-årige erhvervsmand Niels Joachim Nicholaisen 5. februar forsvandt i Aarhus er der dukket spor efter ham op.

Søndag fandt private dykkere, der hjælper familien med eftersøgningen, hans mobiltelefon i havet ud for ud for Marselisborg Lystbådehavn.

Det oplyser hans søn, Jesper Nicholaisen, til Ekstra Bladet.

- Vi er i forvejen i et følelsesmæssigt stormvejr, så når sådan noget her sker, så bliver man både frustreret, men også enormt lettet over, at man endelig finder et spor, siger sønnen til Ekstra Bladet.

- Det gør, at vi måske kan koncentrere os om et specifikt område. Det kunne jo være, han lå der et sted, lyder det fra sønnen.

Østjyllands Politi har tidligere analyseret data fra Niels Joachim Nicholaisens mobiltelefon, og de viser, at han befandt sig på havnen om morgenen lørdag 6. februar.

Telefonen kunne knyttes til en mobilmast på Østhavnsvej.

Den 73-årige har været savnet siden 5. februar, da han angiveligt var på vej til træning i et fitnesscenter i det centrale Aarhus.

Siden har Østjyllands Politi og organisationen Missing People gennemført adskillige eftersøgninger både til lands og til vands.

- Efter fundet af mobiltelefonen arbejder politiet nu på at undersøge dens indhold, så vi måske kan få et bedre billede af, hvad Niels foretog sig i tiden op til sin forsvinden, siger formand for Missing People, René Nielsen, til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Efterforsker af færgekatastrofe: Fortsat ingen mistænkte

LÆS OGSÅ: Politiet finder flere vognlæs tyvekoster i Nordsjælland

LÆS OGSÅ: Dommer skjuler mistænkte fra Scandinavian Star-brande

LÆS OGSÅ: Røvere med klovnemasker slog til mod Netto: Kan du hjælpe politiet?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress