Af Benjamin Krogh - 18/09-15 17:34; Opdateret: 18/09-15 20:06

Dong vil børsnoteres inden for 18 månederDong vil børsnoteres inden for 18 måneder

Dong Energy ønsker, at en børsintroduktion kan se så hurtigt som muligt. Planerne har været undervejs længe.

storybild

Dong Energy planlægger at lade sig børsnotere inden for de kommende 18 måneder, oplyser energiselskabet i en meddelelse.

Beslutningen har ifølge selskabet været undervejs, lige siden den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs under stort politisk postyr sidste år købte sig ind i selskabet.

- I forbindelse med Dong Energy's kapitaltilførsel i februar 2014 blev det besluttet af aktionærerne og selskabet at udvikle en plan for Dong Energy's fortsatte strategiske udvikling frem mod en mulig børsintroduktion, skriver selskabet blandt andet i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: DF vil have svar på spørgsmål i Dong-sag

I alt blev Dong Energy sidste år tilført en kapitalindsprøjtning på 11 milliarder kroner. Bag tilførslen af kapital stod også ATP og PFA Pension. Omkring otte af de 11 milliarder kroner kom fra den amerikanske investeringsbank.

Dong Energy ønsker, at børsintroduktionen sker "så hurtigt som muligt". Hvornår afhænger dog af markedssituationen.

Staten beholder ifølge Dong Energy efter børsintroduktionen sin aktiemajoritet i selskabet.

LÆS OGSÅ: Dong-papirer kommer på bordet torsdag og fredag

Dog skal dele af selskabet sælges.

- Dong Energy vil, i fælles forståelse med den danske stat, på et passende tidspunkt og på markedsvilkår, sigte mod at frasælge selskabets gasdistributionsforretning samt olie- og gasrørledninger til Energinet.dk.

Blandt selskabets hovedprioriteter frem mod børsintroduktionen er en styrkelse af den globale førerposition, som selskabet har opnået inden for energi fra havvindmøller.

Derudover skal forretningsområdet udforskning og produktion, kaldet E&P, tilpasses de nye markedsvilkår, der blandt andet er kendetegnet ved faldende oliepriser. I det hele taget vil Dong lave en strategisk gennemgang af det forretningsområde.

Energiselskabet vil fortsat satse på bioenergi og et skifte væk fra fossile brændsler. Derudover vil Dong forsøge at styrke sin konkurrenceevne i distributions- og salgsforretningen.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Corydon: Jeg lagde vægt på hensynet til investorerne

LÆS OGSÅ: Corydon: Jeg lagde vægt på hensynet til investorerne

LÆS OGSÅ: Thulesen: Dong-sag kan stadig ramme Corydon

LÆS OGSÅ: Regeringen vil lægge alt frem i Dong-sag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress