Af - 09/07-16 13:31

Lave lort, skide eller pubæ: Her er hvad danskerne sigerLave lort, skide eller pubæ: Her er hvad danskerne siger

Ny undersøgelse afslører, hvilke ord flest danskere brugere, når de taler om afføring.

Bildstrecke im Grossformat »
.. hvad danskerne siger, når de skal forklare, at de har lavet stort. 66 procent siger "gå på toilettet", når de skal sige, at de går på toilettet for at lave stort. Det er især dem mellem 60-74 år, der siger 'gå på toilettet', når de skal lave stort, mens der er færrest i aldersgruppen 18-29 år, der omtaler det som dette. 26 procent bruger vendingen 'skide', når de skal lave stort. Blandt unge i alderen 18-29 år, er det hele 45 procent, der bruger dette ord, mens kun 10 procent af danskere mellem 60-74 år siger "skide". 11 procent af danskerne foretrækket at sige "lave stort", når de skal på toilettet og af med deres afføring. Blandt danskere mellem 18-29 år, er det 15 procent, der anvender dette udtryk, mens kun syv procent af danskere i alderen 60-74 år bruger vendingen. "Lave lort" er et udtryk, som syv procent anvender, når de skal forklare, at de skal på toilettet for at lave sort. Seks procent bruger udtrykket "laver pølser", når de taler om at lave afføring. Der er lige mange mænd og kvinder, der bruger dette udtryk, mens det klart er de unge, der siger "lave pølser". Seks procent siger "bummelum", når de taler om afføring. Det er især de 30-39-årige, der bruger dette udtryk. "Nummer to", det er et udtryk, som fire procent anvender. Det er klart mest unge i alderen 18-29 år, der bruger dette udtryk. Tre procent siger, at de skal "lægge en kage", når de omtaler afføring. Det er især dem i alderen 50-59 år, der bruger dette udtryk, for her er det hver 20. der siger det. "Lave" er der to procent, der siger. Der er lige så mange, der siger "lave" om nummer to, som "puha". Det udtryk anvender to procent af befolkningen, og blandt de 30-39-årige, er det fem procent. Én procent siger "pubæ", når de omtaler afføring. Der er ingen, der siger "bagnumse", når de taler om afføring. Otte procent svarer "andet", mens to procent svarer "ingen af disse". Fire procent ved ikke, mens to procent ikke ønsker at besvare.

Kilde: En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for metroxpress. Det har været muligt for deltagerne at sætte kryds ved flere svarmuligheder.

Det er brunt, det lugter, og flere af os undgår sikkert at tale om det:

Afføring.

Men sommetider kan det være nødvendigt at sætte ord på det brune stads, og hvordan er det så lige, man får italesat det? Det har en ny undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for metroxpress, nu svaret på.

66 procent siger "gå på toilettet", og næstflest bruger udtrykket "skide".

- Hvis man ikke skal støde nogen, skal man bare sige, at man ”skal på toilettet”. Man kan også gøre det endnu mere stuerent ved at forkorte udtrykket og sige, ”Jeg skal på toa”, siger sprogprofessor og formand for dansk sprognævn, Jørn Lund til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Nu skal svenskerne til det: Ud at samle lort op

Han fortæller, at det var mere udbredt at sige "lave pølser" da han var barn, end det er nu. I følge undersøgelsen er det nemlig kun seks procent, der bruger det udtryk.

Men der er dog også fordele ved, at pølser er et ord, der langsomt forsvinder fra afføringskategorien.

- At vi har brugt ordet "pølser" om afføring, er gået ud over madpølserne. Det er blevet tvetydigt at tale om pølser. For nyligt spurgte mit barnebarn mig, hvad jeg grillede, hvortil jeg svarede "Jeg laver pølser", det lød jo lidt fjollet, klukker Jørn Lund.

LÆS OGSÅ: Lort og larm: Flere byboer plages af måger

"Lave sort" er det udtryk, som tredje flest anvender, men ifølge sprogprofessoren, er udtrykket kun forbeholdt en bestemt aldersgruppe.

- Efter min mening er det udtryk lidt barnligt. Det har jeg ikke hørt voksne sige. Det er et udtryk, man lærer børn at sige, siger professoren.

LÆS OGSÅ: Pia udlejede på Airbnb - lejligheden var fyldt med lort og brugte kondomer

Han mener også, at "lave lort" et et udtryk, der er forbeholdt børn.


”Lave lort” lyder ikke pænt, og hvis der var en voksen, der til et middagsselskab sagde ”Jeg skal lige lave lort”, så ville jeg synes, det var underligt.
Det siger Jørn Lund til metroxpress.

Klik dig gennem de mange udtryk i billedgalleriet øverst i artiklen, hvor du samtidig kan se, hvad der er mest og mest hyppigt at sige.


LÆS OGSÅ: Fem ud af seks mødre rammes af ufrivillig vandladning

LÆS OGSÅ: Så meget sparer du ved at tisse i brusebadet

LÆS OGSÅ: Så mange mænd har onaneret på offentlige toiletter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress