30/03-15 22:40

Dødsstraf er populært blandt disse danske vælgereDødsstraf er populært blandt disse danske vælgere

Mens samtlige partier blankt afviser enhver tanke om indførelse af dødsstraf i Danmark, ser det anderledes ud hos de vælgere, der har stemt på politikerne.

storybild

Her ses en henrettelsesbriks i San Quentin-fængslet i Californien. Arkivfoto (Billede: Polfoto)

En Megafonundersøgelse foretaget for Politiken og TV2 viser således, at 20 procent af danskerne ville stemme ja, hvis der blev holdt en folkeafstemning om indførelse af dødsstraf i Danmark.

Særligt blandt de vælgere, der ved valget i 2011 stemte på et borgerligt parti, er opbakningen stor.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Vi skal hæve os over 'os og dem'

Størst hos Dansk Folkeparti. Ud af de vælgere i undersøgelsen, der stemte på partiet ved sidste valg, er det de 36 procent, der ville sige ja til dødsstraf. Blandt Liberal Alliances vælgere i undersøgelsen er det de 34 procent, og blandt Venstrevælgerne 32 procent.

Det skal tilføjes, at den statistiske usikkerhed bliver større, når man er nede og måle på relativt små vælgergrupper. Eksempelvis er der 120 DF-vælgere, der har deltaget i Megafonundersøgelsen, og det gør, at den statistiske usikkerhed er +/- 8,6 procentpoint.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Landsbytosserne er livsfarlige for DF

De tre nævnte borgerlige partier ryster dog ikke på hænderne på Christiansborg.

- Vi er imod dødsstraf, fastslår Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

LÆS OGSÅ: DF-viceborgmester: Dødsstraf til terrorister i Danmark

Samme klare holdning kommer fra formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

- Vi kommer aldrig nogensinde til at gå ind for dødsstraf. Aldrig. Punktum, fastslår han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress