Af Lars Sejr - 06/07-15 09:02; Opdateret: 06/07-15 09:45

Skud affyret mod Bandidos-klubhusSkud affyret mod Bandidos-klubhus

Politiet tror, at skyderi mod Bandidos kan være gengældelse fra banden Loyal to Familia efter et slagsmål.

storybild

Arkivfoto fra Bandidos' 20 års jubilæum i Danmark i 2013. (Billede: Polfoto/arkiv)

Efter flere mindre sammenstød mellem to grupperinger i Helsingør er der tidligt mandag morgen taget grovere metoder i brug - der er affyret skud.

Mindst to skud er affyret mod Bandidos' tilholdssted på Stubbedamsvej i Helsingør, oplyser politiet.

Politiet fik beskeden lidt før klokken halv fem.

- Ingen personer er ramt, står der i en pressemeddelelse fra politiet.

LÆS OGSÅ: Bandidos-rockere fængsles for påkørsel af tre unge

LÆS OGSÅ: Tidligere rocker angav kammerater - nu er han selv dømt

Det ene skud har ramt bygningen, hedder det, og stedet er blevet afspærret, mens teknikere leder efter spor i sagen.

Politiets teori er, at skyderiet kan kædes sammen med tidligere sammenstød mellem Bandidos-medlemmer og folk fra banden Loyal to Familia.

Der kan altså være tale om en eller anden form for gengældelse.

Et større slagsmål mellem de to grupper udviklede sig i sidste uge ved bebyggelsen Vapnagård.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress