Af - 28/07-15 13:10; Opdateret: 28/07-15 13:45

Qvortrup: Lektors afsløring af Sass er en tynd kop teQvortrup: Lektors afsløring af Sass er en tynd kop te

Metroxpress politiske kommentator har ikke meget til overs for en lektors analyse af, at Henrik Sass Larsen skulle være Den Hemmelige Socialdemokrat.

storybild

Den Hemmelige Socialdemokrat er nu forhenværende erhvers- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Det mener lektor fra Københavns Universitet Klaus Kjøller at kunne slå fast på baggrund af en analyse.

Men metroxpress' politiske kommentator, Henrik Qvortrup, giver ikke meget for lektorens fremgangsmåde og resultat.

LÆS OGSÅ: Lektor har regnet det ud: Han er Den Hemmelige Socialdemokrat

- Det forekommer mig at være en tynd kop te, og jeg er ikke overbevist over hans argumentation. Jeg synes hverken, vi er kommet tættere på eller længere fra et svar i dag, end vi var i går, siger han.

- Hvis det at Køge er nævnt flere gange end Aarhus er et validt argument, så forstår jeg mig ikke på akademisk argumentation, fortsætter han.

Henrik Qvortrup fortæller, at der blandt socialdemokraterne stadig ikke er nogen, der ved, hvem personen bag den omdiskuterede bog er.

- De har teorier og gisninger, men de ved ikke, hvem det er – de aner det simpelthen ikke, siger Qvortrup, der heller ikke selv har svaret.

LÆS OGSÅ: Sass til Q: Vi er klar med ny formand hvis Helle går

- Jeg aner ikke, om det er Henrik Sass Larsen. Det kunne godt være ham, men jeg tror det ikke. Det lugter af, at det er en, der er mere indebrændt. Læser man bogen, noterer man sig, at der er beskrivelser fra møder, som mange medlemmer har været med til. Sass er jo en mand – hvis man ser bort fra den periode, han var væk på grund af beskyldninger om rocker-relationer – der har været med ved mange centrale møder. Og der er ikke rigtig beretninger fra møder med kun få personer. Det synes jeg taler for, at det ikke er Henrik Sass, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Sass: Beslutning om Christiania er ikke truffet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress