Af - 01/11-16 11:54; Opdateret: 01/11-16 15:41

Mor og to døtre ligger stadig i kummefryseren: Her er forklaringenMor og to døtre ligger stadig i kummefryseren: Her er forklaringen

Politiet kan endnu ikke slå fast, hvordan den syriske kvinde og hendes to døtre er blevet slået ihjel.

Bildstrecke im Grossformat »

De tre lig af en 27-årig syrisk kvinde og hendes to små døtre på henholdvis syv og ni år ligger stadig i den kummefryser, hvor de søndag blev fundet dræbt i Aabenraa.

Det oplyser Syd-og Sønderjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi kan fortsat ikke sige noget om, hvordan de tre personer er blevet dræbt. På grund af ligenes tilstand har vi måttet transportere hele kummefryseren til retsmedicinsk institut i Odense, fortæller efterforskningsleder Bent Thusen til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Ligene af mor og to døtre fundet i fryser i Aabenraa

Han forklarer, at man af henyn til obduktionen og efterforskningen er nødt til at tø ligene langsomt op.

Tidligst torsdag vil politiet således kunne slå dødsårsagen fast, vurderer Bent Thuesen over for Ekstra Bladet.

Politiets efterforskning har dog vist, at de tre blev dræbt allerede fredag - hvis mistanken mod manden altså holder stik. Vidner har nemlig sidst med sikkerhed set de to piger fredag eftermiddag.

- Så vi mener, at drabene er sket mellem 13-14-tiden og 19-19.30-tiden fredag, udtalte Bent Thuesen i går over for Ritzau.

LÆS OGSÅ: Mor og børn fundet i fryser: - De virkede søde og rare

Kvindens mand og pigernes far, den 33-årige Hamid Farid Mohammed, som er polities hovedmistænkte i sagen, er nu efterlyst internationalt i sagen.

- Vi ved, at han tog en taxi til Flensborg fredag aften, men vi ved ikke, hvor i Flensborg han blev kørt hen, fortalte efterforskningsleder Bent Thuesen mandag aften.

Manden boede selv ved Bylderup-Bov 20-30 kilometer fra Aabenraa, og det var fra det område, at han ringede efter en taxi.

- Men han ringede ikke efter den hjemmefra, siger Bent Thuesen.

Hamid Farid Mohammed er efterlyst internationalt

LÆS OGSÅ: Mistænkt for at gemme lig i fryser tog taxi til Tyskland

LÆS OGSÅ: Mor og to døtre fundet dræbt i fryser: Kvindens mand er nu eftersøgt

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Når mor og far slår ihjel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress