Af - 13/07-16 13:45

Familien er desperat: Dusør skal få Emilie hjemFamilien er desperat: Dusør skal få Emilie hjem

Den forsvundne Emilies familie udlover dusør til den, der får teenageren hjem.

Bildstrecke im Grossformat »

Både familien og politiet er på bar bund i sagen om den forsvundne Emilie.

For at komme tilbage på sporet af den 17-årige pige, har familien oprettet en indsamling, der skal bruges som dusør.

Det skriver Emilies fætter på Facebook.

- Som et desperat håb er der nu blevet oprettet en indsamling til Emilies forsvinden. 100 procent af alle donationer vil gå til en dusør. Det tip der medvirker, at Emilie bliver fundet, vil få udbetalt hele dusøren, lyder det.

LÆS OGSÅ: Frivillige indstiller eftersøgningen af 17-årige Emilie

- Vi håber på, der er en derude, som ved ét eller andet. Måske personen af én eller anden grund er bange for at stå frem, eller måske er der én, der har talt over sig, skriver fætteren, Robin Witzner.

Tusinder af frivillige har de seneste dage ledt efter Emilie men har nu indstillet eftersøgningen.

Emilie Meng er ikke blevet set siden tidligt søndag morgen omkring klokken 04.00, hvor hun tog afsked med nogle venner på Korsør Station efter en bytur i Slagelse.

LÆS OGSÅ: Familien er sønderknust: Det ligner slet ikke vores Emilie

Politiet har tidligere meldt ud, at hun kan være stukket af bevidst på grund af kærestesorger, hvilket hun har gjort før.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress