Af - 01/02-16 11:23

Derfor farer din kat pludselig rundt som en sindssygDerfor farer din kat pludselig rundt som en sindssyg

Er der noget galt? Skal jeg stoppe det? Det er spørgsmål, som katteejere nok har stillet sig selv, når de pludselig oplever, at deres kat teer sig som en tosset. Nu får du svar.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du er katteelsker så klik dig gennem dette galleri. Denne kat er nemlig virkelig speciel (mange ville sige nuttet), og så er den også blevet et hit på nettet.

Du har lagt dig i seng. Du er lige ved at falde i søvn, men så hører du pludselig et spektakel inde fra stuen. Din kat løber frem og tilbage og teer sig som en tosset.

Den situation kan de fleste katteejere nok genkende, og nogle gange fristes man til at tro, at katten kun gør det for at få opmærksomhed eller bevidst vække irritation hos dens ejere.

Men det er ikke den rigtige forklaring, skriver Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Forskning: Din kat kunne (næsten) ikke være mere ligeglad med dig

Nicky Trevorrow, der er ekspert i katteadfærd, forklarer, at katte fra naturens side er designet til hver dag at bruge en masse krudt på at jage byttedyr. En kat kan faktisk klare op til 40 jagtture i døgnet.

Men katte, der lever som kæledyr hos mennesker, behøver ikke at jage, og derfor har de en masse energi i overskud. Krudt, de skal have brændt af.

Den løber altså rundt i dit hjem, når den har energi i overskud.

Hvis du gerne vil sove i fred, kan du ifølge Nicky Trevorrow aktivere katten. For eksempel ved at trække rundt med en lille bamse, der agerer mus.

- Prøv at undgå at vifte med legetøjet oppe i kattens ansigt, men bevæg bamsen væk fra katten. Katte kan ikke se så godt inden for en afstand af 25 centimeter, hvilket er en anden grund til, at katte ikke synes interesseret i at lege, når legetøjet er så tæt på deres ansigt. De er langsynet, siger hun.

Nicky Trevorrow påpeger dog, at det er vigtigt, at du en gang imellem lader katten fange og "dræbe" bamsen, da det giver en en slags tilfredsstillelse, der hjælper katten med at udskille endorfiner, også kaldet glædeshormoner.

LÆS OGSÅ: Gør dit kæledyr sådan med hovedet? Tag det straks til dyrlægen!

LÆS OGSÅ: Gå hjem, katteelskere: 9 grunde til, at hunde er bedst

LÆS OGSÅ: Din kat kan se ting, der er usynlige for dig

LÆS OGSÅ: 20-årig lever som kat: Jeg jager mus og elsker at sove i håndvasken

LÆS OGSÅ: 'Usynlig' kat gemmer sig i køkkenet: Kan du finde den?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress