Af Benjamin Krogh - 22/12-15 17:03

Terrorfrygt i København: Filmoptagelser skabte panik på AmagerTerrorfrygt i København: Filmoptagelser skabte panik på Amager

Politiet sendte et stort antal betjente ud til Amager Centret, hvor mænd med våbenattrapper gik rundt på taget.

storybild

(Billede: Polfoto)

En større politistyrke rykkede tirsdag ud til Amager Centret i København, da en bekymret borger ringede og fortalte, at der gik bevæbnede mænd rundt på taget.

Borgeren frygtede, at der måske var et terrorangreb under opsejling.

Det viste sig dog, at der blot var tale om attrapvåben, og at mændene på taget var skuespillere og deltog i filmoptagelser, fortæller Michael Andersen, central vagtchef hos Københavns Politi.

LÆS OGSÅ: Løkke ærgrer sig over dansk EU-forbehold om flyregister

- Det er lidt uheldigt, at man ikke tænker lidt længere i disse tider, siger Michael Andersen til Ritzau.

Han fortæller, at produktionsselskaber normalt orienterer politiet, når der finder filmoptagelser sted rundt om i byen.

- Filmholdet havde fået tilladelse af Amager Centret til at filme, men folk kan ikke på afstand se, at der er tale om attrapvåben. De kunne med fordel også have orienteret politiet. Folk blev bange, siger Michael Andersen.

LÆS OGSÅ: San Bernardino-nabo sigtes for at medvirke til terror

han havde tirsdag eftermiddag ikke navnet på produktionsselskabet, men siger, at skuespillerne, der filmede på taget, ikke er kendte skuespillere.

Det bliver op til politiets jurister at afgøre, om episoden får et efterspil for enten produktionsselskabet eller Amager Centret.

- Men det står klart, at filmholdet trods alt havde fået en tilladelse til at filme af Amager Centret, siger Michael Andersen.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ung mand tiltales for at tilslutte sig Islamisk Stat

LÆS OGSÅ: Fransk politi anholder formodet terrorist

LÆS OGSÅ: Efter shitstorm: TV2 fjerner 'respektløs' underholdningsvideo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress