23/02-16 09:25; Opdateret: 23/02-16 09:41

Alternativet vil have vedtagelse af landbrugspakke udskudtAlternativet vil have vedtagelse af landbrugspakke udskudt

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skal tirsdag i høring og i samråd om omstridt landbrugspakke.

storybild

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er kommet i vælten på grund af landbrugspakken. (Billede: Polfoto/Mogens Flindt)

Udskyd vedtagelsen af landbrugspakken, som har taget de fleste overskrifter den seneste uges tid. Det mener Alternativet.

Landbrugspakken, som på grund af omdiskuterede regnemetoder har fået miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på overarbejde, tredjebehandles i Folketinget torsdag.

Her forventes den vedtaget med blå bloks stemmer, men landbrugspakken bør ikke vedtages, inden der er lavet kompenserende miljøtiltag, mener Alternativets natur- og landbrugsordfører, Christian Poll.

- Hvis landbrugspakken vedtages, inden kompenserende naturtiltag er faldet på plads, frygter jeg, at naturen kommer til at blive taberen, siger Poll i en pressemeddelelse.

- Landbrugspakken er i forvejen blevet hastet igennem og har været præget af tilsidesættelse af ekspertinput, så det vil klæde forligsparterne først at vedtage landbrugspakken, når tillægsforslagene er forhandlet på plads.

- På den måde får vi et faktisk overblik over, hvilke konsekvenser pakken vil have for naturen, inden bordet fanger, siger han.

Eva Kjer Hansen skal tirsdag i høring og i samråd om landbrugspakken. Støttepartiet De Konservative har stillet spørgsmålstegn ved regnemetoden i forbindelse med landbrugspakken, men partiet har tilkendegivet, at den stemmer for alligevel.

Dog arbejder De Konservative for at få en grøn tillægsaftale på plads. Det ønske støtter Alternativet.

Regeringens regnemetode er problematisk, når den i forbindelse med sin landbrugspakke får fremtidens kvælstofregnskab til at gå i grønt plus de næste seks år.

Det mener seks ud af de syv indkaldte eksperter forud for høringen, skrev Berlingske mandag.

Også eksperter, som blå blok selv har indkaldt, kalder regeringens regnestykke for misvisende.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress