Af - 22/04-15 06:14

14 blodpropper og et hjerte af guld: Helle vil bare hjælpe andre14 blodpropper og et hjerte af guld: Helle vil bare hjælpe andre

Den 18. juni hædres 10 ildsjæle med Fællesskabsprisen. Blandt de nominerede er Helle Sibbersen, der har dedikeret sin tid til at hjælpe andre.

storybild

Helle Sibbersen er indstillet til en Fællesskabspris grundet sit store frivillige arbejde. (Billede: Privatfoto)

Helle Sibbersen er 52 år. Hun lider af en arvelig sygdom, der gør, at hun let får blodpropper - 14 er det blevet til indtil videre, men Helle Sibbersen er ikke typen, der brokker sig fra sofaen.

- Jeg har haft ni i lungerne, tre i hjernen og to i hjertet, men jeg kender farven på min lastbil. Det er ligesom andre mennesker får halsbetændelse

- Men det er heller ikke det, vi skal snakke om nu, siger hun bestemt.

Og det har hun ret i. For Helle Sibbersen kigger ikke den anden vej, når hun ser et menneske, der har brug for hjælp, og derfor er hun blevet indstillet til en Fællesskabspris for sit frivillige arbejde med socialt udsatte.

- Jeg kunne ikke arbejde mere, men jeg har altid arbejdet med mennesker, så da en mand forsvandt i Odense, gik vi ud for at lede efter ham. Han var sidst set i misbrugsmiljøet, men der var ikke rigtig nogen, der turde at gå derhen, så det var vi to, der gjorde, fortæller hun.

- Vi kunne se, hvordan de gik rundt på bare tæer. Vi mødte et ægtepar, som havde været igennem et indvielsesritual for nogle unge, der havde gennembanket dem og slået deres kattekilling ihjel. Det var i december, og manden gik rundt med bare tæer. De var blå. Det kunne vi ikke sidde overhørigt, og så startede vi ‘Projekt Husvild’, som vi har kørt lige siden.

LÆS OGSÅ: Broderens død gav Charlotte 776 nye søskende

'Vi hjælper alle'
Projektet er simpelt. De, der har brug for hjælp, får hjælp. Om det så er misbrugeren, der har brug for hjælp til at sætte en lejlighed i stand eller en studerende, der ikke har råd til mad.

- Vi hjælper alle. Også den ensomme pensionist, der kommer gående med sin trolley eller den studerende, der ikke har råd til mad. Så tager vi ud og skralder med dem, når butikkerne lukker. Hellere det end at de om en uge står på gaden som hjemløse, siger Helle Sibbersen, der forklarer, at hun udfører sit frivillige arbejde hver eneste dag - både på Fyn og i resten af landet.

En stor del af dem, hun hjælper, har deres daglige gang i misbrugsmiljøet.

- Jeg har aldrig selv været misbruger af andet end rygning for snart mange år siden, men jeg er pensionist og har muligheden. Vi skal alle sammen have det godt.

Men hvorfor bruger du din fritid på at hjælpe andre?
- Fordi jeg har mødt to Anders’er i mit liv. Den ene var en bygherre, der havde røven fuld af penge, men som alligevel formåede at tage ned på havnen og drage omsorg om dem, der havde brug for det. Den anden Anders var forstanderen på min efterskole, som altid var der for os. Og så har jeg min far, som også er en væsentlig grund. Han har det største hjerte, forklarer hun.

- Som ung boede vi i Nansensgade i København, hvor han tog hånd om alkoholikerne, og når Egon havde fået bank af konen, var det ham, der satte plaster på. Når vi legede på legepladsen i Saxogade, og der kom en blotter, så kom fiskehandleren og bankede ham med en fisk. Jeg har bare været vant til, at man passer på hinanden, siger hun.

LÆS OGSÅ: 35 mennesker yder unik indsats for Københavns hjemløse

Skal til OB-kamp
Da metroxpress snakker med Helle Sibbersen, har hun netop afhentet 120 fribilletter til en OB-kamp i Superligaen. Halvanden time senere skal hun dele dem ud til byens hjemløse. Også tøj og sko bliver sponsoreret af lokalmiljøet, men det er ikke kun positive oplevelser, man får som frivillig. Der er også en bagside af medaljen.

- Det kan du tro, der er. 13 begravelser på et år er altså mange. Eller når vi kommer ud på hospitalet, og personalet siger, det er en misbruger, så vi må tage plads på bænken. Dét er bagsiden af medaljen, forklarer hun.

Men Helle Sibbersen fortsætter sin kamp for alle dem, der vil have den.

- Mit mål er, at alle hjemløse får et hjem, hvis det er det, de ønsker, og at det offentlige system vågner op og erkender, at vi har en minoritetsgruppe, som skal have hjælp. Men mit største mål er at holde dem varme og trygge, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress