Af Ritzau - 23/07-16 04:41; Opdateret: 23/07-16 09:35

Minister: Ældre skal selv arbejde på plejehjemmetMinister: Ældre skal selv arbejde på plejehjemmet

Beboere på landets plejehjem skal tage aktiv del i hverdagen og de daglige pligter, mener sundhedsminister.

storybild

At skrælle kartofler, dække bord og sy knapper i tøj er nogle af de pligter, som er med til at få hverdagen til at hænge sammen - også på landets plejehjem. Derfor skal de ældre i højere grad smide morgenkåben til fordel for arbejdstøjet.

Det er meldingen fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et interview med Berlingske lørdag.

- Der er brug for et opgør med den hoteltankegang, der hersker på nogle plejehjem, hvor man kan gå rundt i morgenkåbe og sutsko hele dagen, og hvor der i det hele taget ikke rigtigt sker noget, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Par, der gør dette sammen, holder sammen

- Plejehjemmene skal blive bedre til at inddrage ældre og gøre brug af de ressourcer, hvert enkelt menneske besidder. Man behøver måske ikke at skrælle en hel gryde kartofler, men så nogle stykker – eller hjælpe til med at dække bord.

Ved at inddrage de ældre i driften af plejehjemmene forhindrer man, at de ældre sygner hen. Det mener også Ældre Sagen, der glæder sig over ministerens holdning.

- Ingen kan holde ud at blive vartet op hele tiden - det er simpelthen for kedeligt. Man vil gerne bidrage og lave noget, der giver mening, og have små succeser med eksempelvis at få planter til at gro, sy knapper i, dække bord og lignende, siger chefkonsulent fra Ældre Sagen Margrethe Kähler til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Forbrugerråd: Teleselskaber udnytter de ældre kunder

Yderligere ser sundhedsministeren gerne, at de ældre i højere grad får mulighed for at bo sammen med ligesindede, der har samme interesser og baggrund.

Det kan blandt andet ske ved at give plejehjemmene særlige profiler eller indrette forskellige afdelinger med fokus på madlavning, udeliv eller musik.

LÆS OGSÅ: 10 grunde til at ældre er de sjoveste på Facebook

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress