Af - 05/10-16 04:00

Psykisk syge veteraner har fået 580 millioner af forsvaretPsykisk syge veteraner har fået 580 millioner af forsvaret

Soldaterforening klager over årelang sagsbehandling.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Morten Stricker)

På to år har forsvaret udbetalt 580 millioner i erstatning til soldater, der har fået PTSD på internationale missioner.

Forsvaret har måttet gribe dybt i uniformslommen for at udbetale erstatninger til soldater, der er kommet hjem fra internationale opgaver med psykiske arbejdsskader.

Forsvarskommandoen oplyser, at man måtte betale 251 millioner kroner i 2014 og 329 millioner kroner i 2015 til veteraner med psykiske diagnoser som PTSD efter afgørelser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Oven i det forventer forsvaret, at man må betale yderligere 500-800 millioner kroner til sager, der ved udgangen af 2015 ikke var afsluttede.

LÆS OGSÅ: Bedre hjælp kan give færre veteranerstatninger fremover

'Forsvarsministeriet har, siden Folketinget vedtog lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, fulgt udviklingen tæt,’ skriver pressechef Tomas Ilsøe-Mikkelsen, Forsvarets Personeltjeneste.

Hærens Konstabel- og Korporalforening oplyser, at mange soldater klager over lang sagsbehandling.

LÆS OGSÅ: Veteranforening forventer flere erstatningssager

- Vi ser desværre ret mange uafsluttede sager. Nogle sager har været i gang i mange år – nogle endda i fem-ti år. Mange tidligere soldater føler, at de er oppe mod inkompetente skrankepaver, siger Yvonne Bramsen, der står for veteraner hos soldaterforeningen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skriver, at man i august havde 270 uafsluttede sager – og at sagsbehandlingstiden i 2015 i snit var 23 måneder for veteraner.

LÆS OGSÅ: Soldaterformand: Erstatninger har været en lang kamp

‘Vi er meget opmærksomme på, at man som borger har brug for en korrekt afgørelse hurtigst muligt. Vi gør alt, hvad vi kan, for at nedbringe sagsbehandlingstiden,’ skriver presseansvarlig Christian Frederik Mortensen.

LÆS OGSÅ: Veteraners traumer giver uventet stor regning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress