Af Lars Sejr - 05/08-15 12:46

Corydon: Jeg lagde vægt på hensynet til investorerneCorydon: Jeg lagde vægt på hensynet til investorerne

Tidligere finansminister Bjarne Corydon har "grundlæggende respekt" for regeringens nye linje i Dong-sag.

storybild

Bjarne Corydon. (Billede: Polfoto/arkiv)

Tidligere finansminister Bjarne Corydon afviser, at han har haft personlige interesser i at holde alle bud på statens aktier i Dong ude af Folketingets åsyn.

Han tænkte alene på fremtidige investorers interesser.

Det skriver Bjarne Corydon i en mail til Ritzau.

Det sker, efter at hans efterfølger på posten, Venstres Claus Hjort Frederiksen, onsdag har gjort det klart, at han vil fremlægge alle de bud, der i sin tid var i forbindelse med statens salg af aktier i Dong.

LÆS OGSÅ: Thulesen: Dong-sag kan stadig ramme Corydon

Også selve aftalen med den endelige vinder, amerikanske Goldman Sachs, vil blive lagt frem for Folketingets Finansudvalg, sådan som kritikerne af Dong-salget har krævet det.

- Jeg har grundlæggende respekt for Claus Hjort Frederiksens beslutning om at give Finansudvalget fortrolig indsigt i buddene på aktieposten i Dong efter de nye meldinger fra investorerne, skriver Bjarne Corydon. Han fortsætter:

- Det vil altid være den siddende finansministers afgørelse, om det med hensyn til statens økonomiske og forretningsmæssige interesser vil være forsvarligt at give indsigt i de afgivne bud på aktieposten i Dong – og hermed også finansministerens vurdering, om den nødvendige fortrolighed kan opretholdes.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil lægge alt frem i Dong-sag

Dong-sagen forfulgte om noget Corydon i hans tid som finansminister. Og SF trak sig ud af regeringen som følge af salget.

Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og til sidst også SF har flere gange forsøgt at presse Corydon til at fortælle, om der var andre bud end det fra Goldman Sachs - og hvad de bud i givet fald lød på.

Men Bjarne Corydon stod under hele forløbet fast på, at han ikke ville fremlægge noget fra forhandlingerne op til salget.

- I min tid som finansminister lagde jeg afgørende vægt på hensynet til statens økonomiske interesser og fremtidige investorers sikkerhed for, at deres bud behandles fortroligt, når de investerer i Danmark gennem forretninger med staten. Det er stadig et relevant hensyn, skriver han.

- Jeg har aldrig haft nogen personlig interesse i, at Finansudvalget afskæres fra fortrolig indsigt i de afgivne bud på Dong, da materialet naturligvis klart dokumenterer, at sagen blev håndteret korrekt i overensstemmelse med alle regler.

LÆS OGSÅ: Goldman Sachs hyrer Anders Fogh som rådgiver i Dong-sag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress