Af - 22/06-15 16:44

- Jo mere hadsk politikerne bliver, jo flere tager ansvar- Jo mere hadsk politikerne bliver, jo flere tager ansvar

Den 19. august hædres 10 ildsjæle med Fællesskabsprisen. Blandt de nominerede er Sananda Solaris, der åbner sit hjem og teater for flygtningene nær Hvalsø..

storybild

Sananda Solaris. (Billede: Claus Boesen)

At have flygtninge i og omkring Hvalsø på Sjælland giver muligheder - ikke problemer og begrænsninger. Det mener teaterinstruktøren Sananda Solaris, der er nomineret til Fællesskabsprisen, fordi hun altid inviterer flygtninge ind i sit hjem og med ned i sit teater.

- Jeg har altid huset flygtninge. For mig er det en vigtig ting enten at invitere dem hjem eller være med, hvor de er. Det er ikke nok at sætte et kryds. Man må også handle, siger Sananda Solaris, der er dybt beæret over sin nominering.

- Det er fuldstændigt fantastisk, og jeg ser det som en kæmpe ære. Som den politiske dagsorden har udviklet sig, er det vigtig at få fællesskabet tilbage på dagsorden.

LÆS OGSÅ: Kisser er hundens bedste ven: - Jeg har nok sådan et hjælpe-gen

Der kommunikeres via fagter eller google translate, når hun har flygtninge på besøg i hjemmet eller på teatret i Hvalsø, der er bygget på den præmis, at flygtninge skal være en del af det.

- Jeg mærker en enorm opbakning lige fra erhvervslivet til Røde Kors. Det er ikke bare fantastisk, det er løsningen at få dem involveret. I Danmark skal vi finde tilbage til nogle værdier, hvor vi arbejder og eksisterer sammen i fred, mener hun.

Derfor glædes hun også over at mærke, hvordan folk - ifølge Sananda Solaris - bliver bedre og bedre til at hjælpe. En slags trodsreaktioner, beskriver hun det som.

- Jeg oplever, at jo mere hadsk retorisk politikerne bliver, jo flere begynder at tage et dagligt ansvar. Det er skræmmende at kigge ind i en virkelighed, hvor den hadske tone fortsætter. Derfor bruger jeg al min tid på at ændre det.

LÆS OGSÅ: Børnene elsker Taxi-Arne

LÆS OGSÅ: Tanja vil forbyde købesex: - Den lykkelige luder findes ikke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress