Af - 18/05-16 07:24

Piger hører ikke hjemme i brudekjolerPiger hører ikke hjemme i brudekjoler

Hver dag bliver 39.000 piger under 18 år gift. De tidlige ægteskaber ødelægger pigernes chancer for et godt og værdigt liv.

storybild

- Mange af pigerne dør på bryllupsnatten, fordi deres små kroppe ikke kan holde til det. Andre dør, når de skal føde deres børn. Børn, der føder børn. Det er en ulykkelig kombination, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Ofte sælges idéen til pigerne, som er det en leg; en sjov begivenhed, hvor de kan være midtpunkt for en dag og få nyt fint tøj. Forældrene ”glemmer” blot at fortælle dem, at efter det ”sjove” bryllup følger en bryllupsnat og et ægteskab med en fremmed mand, skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi taler om massive overgreb mod millioner af piger. Hver dag bliver 39.000 piger under 18 år gift. De er børn, og de bliver tvunget til det. Begge dele er vigtigt at huske, siger den danske jurist og tidligere topdiplomat i FN Anne-Birgitte Albrectsen, nu direktør i Plan International, en af verdens største børneorganisationer. Det skriver Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Derfor udskød Emma på 140 kilo sit bryllup i syv år

Omkring 700 millioner nulevende kvinder blev gift, før de fyldte 18 år – og hvert år kommer yderligere 14-15 millioner piger til. Nogle helt ned i otteårsalderen. Børneægteskaberne finder sted på alle kontinenter uanset religion eller kultur, men først og fremmest i de fattigere lande på den sydlige halvkugle.

Fælles for dem er, at de ødelægger pigernes liv og afsporer alle de anstrengelser, som verden i øvrigt gør sig for at få piger uddannet og udviklet til ligeværdige borgere. Det er også årsagen til, at børneægteskaber er et af de temaer, som i dag bliver taget op på Women Deliver-konferencen i København om piger og kvinders vilkår.

LÆS OGSÅ: Connie droppede designerkjole - blev gift i bedstemors 50 år gamle kjole

Det er en meget brutal virkelighed. Mange af pigerne dør på bryllupsnatten, fordi deres små kroppe ikke kan holde til det. Andre dør, når de skal føde deres børn. Børn, der føder børn. Det er en ulykkelig kombination.
Det siger Anne-Birgitte Albrectsen til Kristeligt Dagblad.

Erfaringerne viser, at der er en række forskellige slags børneægteskaber og næsten lige så mange årsager til, at de finder sted. Nogle er børn, der bliver gift med børn for at sikre familiernes forbindelser med hinanden, men hvor både pige og dreng fortsætter med at bo hjemme, til de er voksne. Andre er ægteskaber mellem purunge piger og voksne eller ældre mænd, hvor det seksuelle samliv og de huslige forpligtelser træder i kraft med det samme.

LÆS OGSÅ: Line fra Gift ved første blik: - Det var så naturligt

LÆS OGSÅ: Tusindvis af facebook-brugere deler lige nu Helenes efterlysning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress