Af Ritzau - 09/11-16 11:41; Opdateret: 09/11-16 13:26

Kristian Jensen ser risiko for sortere klimapolitik i USAKristian Jensen ser risiko for sortere klimapolitik i USA

Trumps valgsejr kan føre til, at USA går tilbage til olie og kul, forudser dansk udenrigsminister.

storybild

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) anser det ikke for usandsynligt, at USA vil gå mere i retning af olie og kul efter valget af republikanerne til Donald Trump til præsident. Det vil skade klimaet og muligvis også dansk eksport, påpeger han. (Billede: Scanpix/Jens Astrup)

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger, at han er "meget spændt" på, hvordan den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, kommer til at lægge sig i klimapolitikken.

Trump har blandt meget andet gjort sig bemærket ved at kalde klimaforandringerne for en "hoax", altså et svindelnummer. Og han har sagt, at han vil afblæse klimaaftalen, der blev indgået i Paris sidste år.

Og det har stor betydning, hvilken klima- og energipolitik USA fører, fastslår Kristian Jensen.

- Det betyder noget både i forhold til at bekæmpe CO2-udledningen og stoppe stigningen i den globale temperatur, siger han.

- Men det betyder selvfølgelig også noget for danske muligheder for at kunne bidrage i form af greentech og cleantech til energiomlægning i USA. Jeg er spændt både på klimaets vegne og Vestas' vegne.

Der er en risiko for, at USA vil bevæge sig væk fra vedvarende energi og i retning mod kul og olie i et forsøg på at genskabe nogle af de arbejdspladser, der er gået tabt i de industrier, lyder Jensens analyse.

- Man skal bare huske på, at med den udvikling, der har været i vedvarende energi, er det tættere og tættere på at være konkurrencedygtigt.

- Så uanset hvilken udsættelse, der kan være tale om, vil der også vedvarende blive skabt nye energiformer i USA, siger Kristian Jensen.

Donald Trump har højst overraskende besejret demokraten Hillary Clinton i kampen om at blive USA's præsident de næste fire år.

I sin sejrstale lover Trump at være præsident for alle amerikanere.

Den kommende præsident slår fast, at han altid vil sætte USA's interesser i første række. Men det vil ikke komme til at stå i vejen for international dialog.

- Vi vil samarbejde med alle nationer, og vi forventer gode relationer, siger Trump.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress