Af Ritzau/FOKUS - 30/03-16 10:36

Professor: Drop shampooen og vask hår med eddike og ler!Professor: Drop shampooen og vask hår med eddike og ler!

Der findes en lang række sunde alternativer til shampoo, der kan spare både dig og miljøet for kunstige tilsætningsstoffer i dagligdagen.

Bildstrecke im Grossformat »
Den glykolsyre og elastin, man finder i snegleslim, finder man også i rigtig mange fugtighedcremer, da lige netop dette sekret beskytter mod rifter, bakterier og UV-stråler. Åh jo! Hankoens små svømmere gør tilsyneladende underværker, når manken trænger til fugt. Så tjek lige med din frisør næste gang, du skal have en hårkur. Ambergris er det lidt mere appetitlige navn for hvalbræk, der er helt uhyggeligt sjældent og dyrt. Og dette interessante krydderi bruges ikke hvor som helst eller af hvem som helst: Det bruges til parfume af store modehuse såsom Chanel og Lanvin. Cochenillelusen har været brugt som makeup siden tidernes morgen. Når man moser dem bliver de dybrøde og denne farve bruges ikke kun til makeup, men også til - ja - madvarer. Når du på din sminkes ingrediensliste ser betegnelsen 'ferrous oxide', 'pigment brown 6' eller 'pigment red 101' er der tale om rust. Tandpasta, deodoranter og makeup: Diatoméjord eller kirselalger bruges til alverdens ting. Nogle læbestifter er lavet sådan, at de får læberne til at hæve op. Det aktive ingrediens er peberolie, som man også finder i en peberspray. Underligt, men vel bedre end botox, ikke? Knoglemarven fra vores bevingede venner virker anti-inflammatorisk og bruges i mange ansigts- og fugtighedscremer. Hviden fra æg har opstrammende effekt og findes mange opstrammende skønhedsprodukter i tørret pulverform. Guanin er et krystallisk materiale, der kommer fra fiskeskæl. Dette bruges i produkter med shine og glimmereffekt såsom øjenskygger. Lanolin er en naturlig olie, der findes i fåreuld. Dette bruges i produkter, der skal beskytte mod sprækker i huden, der for eksempel kan opstå som følger af vinterkulde. Fra mennesker og grise: Moderkager bruges til at lave hårmasker. Hjælp. Stop. I jagten på at kunne give forbrugerne hud som en babys, kan man finde fibroblast på ingredientlisten. Fibroblast er industriens pæne ord for forhud.

Dansk professor foreslår hårvask i eddike og ler. Vidste du, at der allerede er mange naturlige ingredienser i mange af dine skønhedsprodukter?

Dansk professor foreslår hårvask i eddike og ler. Vidste du, at der allerede er mange naturlige ingredienser i mange af dine skønhedsprodukter? I galleriet øverst kan du se, hvordan hvalbræk, tyresæd og snegleslim bliver brugt til forskellige ting.

Bagepulver, salt, æblecidereddike og marokkansk ler. Det er ikke opskriften på en dårlig dessert, men derimod nogle af de mange ingredienser du kan bruge, hvis du ønsker at slippe for shampoo.

- Vi tænker jo ikke over, hvad vi putter i håret. Shampoo er bare blevet standard, uden at vi tager stilling til, hvad der egentlig er i flasken, fortæller personlig træner Cecilie Blaksted, der driver bloggen Simplyfit.dk, og som selv har droppet hårshampooen for i halvandet år siden.

Cecilie Blaksted har skiftet sin dyre mærkeshampoo ud med såkaldt rasul-ler, en marokkansk sæbe-ler, der er blevet brugt i flere tusinde år, inden shampoo kunne købes i supermarkedet.

LÆS OGSÅ: GLAM: Kvinde lægger makeup midt under sin fødsel

LÆS OGSÅ: Derfor må du ALDRIG stikke vatpinde i ørerne

Hun vasker sit hår med det hvide ler blandet med vand cirka to gange om ugen, og derudover skyller hun efter med æblecidereddike, der skal sikre en sund hovedbund og fjerne kalkrester fra vandet.


- Mit hår er blevet meget glattere, og jeg behøver ikke at bruge glattejernet længere, efter jeg har droppet shampooen, siger Cecilie Blaksted.

Bølgen, der har skyllet shampooen væk verden over, går under navnet "no-poo" (ingen shampoo eller "skidt"), og dækker over et stigende fokus på at holde kemikalier, parabener, parfumer, sulfater væk fra vores kroppe.

Og man kan sagtens have en god hygiejne uden hårshampoo.

- Selvfølgelig findes der alternativer til shampoo og kemiske sæbemidler. Menneskeracen har jo haft hår og har overlevet i mange generationer, før shampooen blev opfundet, siger overlæge og dermatolog, Jørgen Serup.

LÆS OGSÅ: 13-årige Lea var afhængig af makeup

LÆS OGSÅ: Ny udtryksfuld makeup-trend: Se de mange eksempler

Det er meget individuelt, hvad der fungerer for folk afhængigt af hår- og hudtype.
- Generelt kan man dog sige, at sæbemidlet i shampooen er ret aggressiv kemi, der kan være hård for folk, der lider af sart hovedbund. Sæben spiser nemlig ikke kun fedt og snavs, men også hud, hvis du lader den sidde for længe, siger Jørgen Serup.

Der findes flere varianter og alternativer til shampoo. Nogle bruger rasul-ler, nogle bruger salt og eddike, mens andre sværger til bagepulver. Og så er der dem, der kun bruger vand.

- Vand alene renser både hud og hår i stor udstrækning, når vi går i brusebad. Vand er meget rensende i sig selv, og det er slet ikke nødvendigt at bruge shampoo hver dag, som mange folk fejlagtigt tror, fortæller professor Jørgen Serup.

Jørgen Serup understreger, at det er meget individuelt, hvordan shampoo og alternativerne til shampoo fungerer for folk, og han anbefaler derfor, at man prøver sig frem, indtil man opnår det ønskede resultat.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress