Skyd en hjort: Danske betjente får gratis jagterSkyd en hjort: Danske betjente får gratis jagter

Mindst 24 gange på tre måneder har betjente taget imod gratis jagter. I strid med reglerne, vurderer ekspert.

Skyd dig rundt på kortet og se, hvem der har været på jagt - hvor og hvornår.

Seks af landets politikredse har på tre måneder sendt adskillige politifolk på gratis jagter i den danske natur efter invitation fra Naturstyrelsen. Metroxpress’ aktindsigt viser således, at det er sket mindst 24 gange fra 21. oktober 2014 til 8. januar 2015.

En af de jagtglade politikredse er Nordjyllands Politi, og her forklarer kommunikationskonsulent Christian Brinck, at det er relevant for betjentenes arbejde.

- Generelt kan vi sige, at vores vurdering har været, med det kendskab vi har til indholdet af disse jagter, at de ligger inden for det repræsentative arbejde, som politikredsen varetager for at opretholde en god dialog med sine samarbejdspartnere, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Jægerne jubler: Nye brakmarker giver mere vildt

Men den vurdering er ikke alle politikredse enige i.

- Syd- og Sønderjyllands Politi kan endelig oplyse, at deltagelse i jagter ikke er relevant for tjeneste, forklarer sekretariatschef Lisa Dissing.

LÆS OGSÅ: Dansk jæger frygter trofæjagts endeligt

Jagterne kan da også være i strid med reglerne, vurderer lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

- Hvis det her er en ren privat begivenhed, hvilket det tyder på, så er min vurdering, at det er i strid med Finansministeriets regler for gavemodtagelse. Jeg mener ikke, det ændrer noget, at det kommer fra en anden offentlig myndighed, siger han og tilføjer:

- Hvis politiet vurderer, at det er fagligt relevant at deltage, så må politiet selv betale for, at betjentene kommer med.

Der kan være yderligere otte tilfælde, men på grund af manglende registrering hos flere politikredse, har det ikke været muligt for metroxpress at få bekræftet, om de har deltaget i jagterne.

Det kan dog være slut med gratis jagter til de mange politifolk. Naturstyrelsen har nemlig fået en ny jagtpolitik, forklarer vicedirektør Peter Ilsøe.

- Jeg vil ikke afvise, at politifolk stadig kommer med, men det bliver ikke i kraft af deres stilling. De kategorier vi inviterer er lokale jagtforeninger, naboer, frivillige og samarbejdspartnere omkring natur- og vildtforvaltning. Myndigheder, som vi samarbejder med, er ikke længere på listen, siger han.

LÆS OGSÅ: Trofæjæger fra Texas skyder truede næsehorn: Nu er han selv jaget vildt

Jagterne, der især er hjortevildt, har dog en vigtig funktion, forklarer Peter Ilsøe.

- Når man går på jagt på statens arealer er det primært efter dyr, der kan gå i vejen for landbrug eller skovbrug og som vi skal holde bestanden nede på. Det gør vi på en så effektiv og billig måde som muligt. Dem, vi har inviteret med, skal derfor også gerne kunne skyde og ramme, siger han.

LÆS OGSÅ: Jæger melder sig selv til politiet: Havde nær skudt bilist

Flemming Drejer, som nu er chefpolitiinspektør hos PET, deltog i perioden i tre jagter, mens han var hos Nordsjællands Politi. Han oplyser, at han ikke har nogen højeste arbejdstid og at man kan derfor ikke kan sige, om han deltog i arbejdstiden eller ej.

- Jeg sagde ja til de her jagter, fordi jeg har fundet ud af, at det at mødes som lige mænd i grønt tøj ude i skoven gør, at man drøfter tingene på en anden måde. Det er et godt forum, hvor man på en mere social måde kan drøfte ting, som understøtter det faglige i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Bukkejagt på Langeland gik galt: Jæger skød bil

- Var der et fagligt program?

- Nej, slet ikke. Det er hele formålet med det. Tingene er mere uformelle, og man skaber sociale relationer, som understøtter det faglige. Jeg har ikke været på en jagt, hvor jeg ikke følte, jeg fik noget fagligt med hjem, siger Flemming Drejer.

LÆS OGSÅ: Berømt storvildtsjæger dræbt af sit eget bytte

LÆS OGSÅ: Jæger fandt 39-årig død mand på mark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress