Af Ritzau - 08/11-16 08:53

Snart må danske læger ordinere medicinsk cannabisSnart må danske læger ordinere medicinsk cannabis

Satspuljepartierne er blevet enige om en forsøgsordning, der blandt andet omfatter kræftpatienter.

storybild

De danske myndigheder skal nu finde ud af, hvorfra man kan importere cannabis, der er produceret under ordnede forhold. Det bliver nemlig - som et forsøg - lovligt at ordinere cannabis til visse grupper af patienter. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Raul Arboleda)

Patienter med eksempelvis kræft, multipel sklerose eller rygmarvsskade kan fra 2018 få lægeordineret medicinsk cannabis.

Det ligger fast, efter at satspuljepartierne er blevet enige om en ny forsøgsordning, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

LÆS OGSÅ: Naturlæge skal i retten for at sælge cannabis-te og -olie

Målet er blandt andet, at patienter, der i dag medicinerer sig selv med illegale stoffer, fremover kan behandles lovligt og under kontrollerede former.

Derudover skal forsøget sikre, at der bliver indsamlet mere viden om medicinsk cannabis.

- Det væsentlige for mig som sundhedsminister er, at patienternes sikkerhed er i orden, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) i en skriftlig kommentar.

- Og jeg tilfreds med, at vi nu får en forsøgsordning, hvor udvalgte patientgrupper under nogle forsvarlige rammer kan få lægeordineret medicinsk cannabis, samtidig med at vi bidrager til forskningen på området.

LÆS OGSÅ: Kendt DF'er: Blev skæv af sprøjte, jeg fandt på Borgen

Forsøgsordningen er planlagt til at vare i fire år, oplyser ministeriet. Herefter skal den evalueres, så politikerne kan beslutte, om den skal fortsætte.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, oplyser, at det er forventningen, at omkring 500 patienter vil komme med i forsøget.

- Her er virkelig nogle patientgrupper, vi har behov for at komme i møde, siger han.

- Flere og flere finder ud af, at her er rent faktisk lindring og behandling for de symptomer, de har.

Når ordningen først kan træde i kraft i 2018, skyldes det, at der er en række forhold, der skal være på plads først, forklarer Flemming Møller Mortensen.

LÆS OGSÅ: Alvorligt syge får lov til at ryge og spise marihuana

Blandt andet skal myndighederne finde ud af, hvordan man kan importere den rå cannabis fra fabrikker, hvor den er produceret under ordnede forhold.

De sygdomme og symptomer, der kommer med i forsøgsordningen, er multipel sklerose, rygmarvsskade, kroniske smerter, hvor anden behandling ikke tåles, samt kvalme og opkastning efter kemoterapi.

LÆS OGSÅ: TV: Her viser han hvor vild effekt cannabis har på hans forfærdelige sygdom

Der er sat 22 millioner kroner af til forsøget. De penge skal gå til at sætte rammerne op og indsamle oplysninger om blandt andet effekt og bivirkninger.

Partierne vil nu forsøge at finde flere penge, så patienterne ikke skal betale for meget selv, oplyser Flemming Møller Mortensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress