Af - 13/06-15 14:50

Kø for at komme ind til Wilders: - Vi vil se, hvad han er for énKø for at komme ind til Wilders: - Vi vil se, hvad han er for én

Den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders trak lange køer af folk, som var nysgerrige for at se den person, som får så meget opmærksomhed.

Bildstrecke im Grossformat »

Mens en stor gruppe mennesker i protest udvandrede fra Folkemødet i formiddags, var der også en lang kø af mennesker, som gerne ville høre og ikke mindst se den kontroversielle islamkritiker Geert Wilders.

Én af dem var Cecilie Rask Clausen.

- Der har været så meget i medierne om ham, så jeg vil gerne se, hvad det er for et fænomén, siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Wilders-besøg forskanset bag massiv sikkerhed

Hun finder ham dybt usympatisk, men nysgerrigheden var for stor til at lade være med at dukke op foran den skole, hvor debatten foregik.

Også ægyptiske Osama Moftah dukkede op.

- Han er unik i sine holdninger, og det her er nok min eneste chance for at se ham, siger han.

LÆS OGSÅ: Terrorekspert: Wilders-besøg gør folkefesten på Bornholm til et Fort Knox

Osama Moftah er selv muslim, men det afholder ham ikke fra den stærkt islamkritiske debat.

- Jeg er gammel nok til at vide, at alle religioner har sine modstandere, siger han.

LÆS OGSÅ: BLOG: Gør med Wilders som med Ibi Pippi

Også Lone Buhrkal dukkede op, selvom hendes første indskydelse var at ignorere Geert Wilders.

- Jeg tænker: Hvordan kan man være så fuldstændig forkert skruet sammen i hjernen. Og det vil jeg gerne høre fra hestens egen mund, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress