Af Mie Oehlenschlæger,Dansk Flygtningehjælp - 06/10-16 06:00; Opdateret: 06/10-16 15:31

Syrisk flygtningebarn: - Vi lærer ingentingSyrisk flygtningebarn: - Vi lærer ingenting

Skuespiller Jesper Christensen og hans datter Lulu Betz er med Dansk Flygtningehjælp i Irak forud for organisationens landsindsamling. På tredjedagen har de besøgt en skole i en flygtningelejr.

Bildstrecke im Grossformat »
lulubetz Kawergosk-lejren er ledet af @dansk_flygtningehjaelp, som godt kan være stolte af deres arbejde! #vigtigstedag #hjælpflygtninge lulubetz Omkring halvdelen af alle Verdens flygtninge er børn (( rød hjerte emoji rød hjerte itu emoji rød hjerte emoji )) @dansk_flygtningehjaelp #vigtigstedag #hjælpflygtninge lulubetz At bo i Kawergosk er på en måde privilegeret. Her er syrerne i sikkerhed fra krigen, som de er flygtet fra. På trods af det, må mange af de mennesker, vi har mødt, gå sultne i seng. Det er særligt hårdt, når det er børn. Det er slet ikke til at bære. Fordi nødhjælp er så underprioriteret fra verdenssamfundet må organisationerne benhårdt prioritere mellem de familier, der er allerhårdest ramt. I mine øjne er alle de her mennesker virkelig hårdt ramt. Kun omkring halvdelen af de midler, der var behov for til humanitær hjælp i 2015 blev, ifølge FN, finansieret. Der er så vildt brug for de midler, som vi samler ind den 6. november. @dansk_flygtningehjaelp #vigtigstedag #hjælpflygtninge lulubetz Kawergosk flygtningelejr. Permanent bolig. lulubetz Jeg har lige spurgt min far, hvad han synes, at jeg skulle skrive til det her billede. Jeg citerer: Fra vores besøg på jobcentret. Vi er alle sammen glade. Dét jobcenter virker bare. Opløftende. Optur. Så enkelt kan det siges. Dansk Flygtningehjælp gør en mærkbar forskel for mennesker på flugt. Vær med til at hjælpe, og meld dig om indsamler den 6. november! @dansk_flygtningehjaelp #vigtigstedag #hjælpflygtninge Min far foran Kawergosk flygtningelejren (( blåt hjerte emoji )) #hjælpflygtninge #vigtigstedag @dansk_flygtningehjaelp

Ovenfor kan du opleve turen til Irak igennem Instagram-billeder.

Der er ikke mangel på elever på skolen i Qushtapa-lejren i det nordlige Irak, der er midlertidigt hjem for knap 7000 syrere. 1400 folkeskoleelever er stuvet sammen i barakker i den glohede lejr. Hver klasse har omkring 60 elever. De bliver undervist på skift. For der er slet ikke nok lærere til at undervise dem.

Alligevel er de syriske elever her på skolen blandt de heldige. De får undervisning. Men kvaliteten er ikke god på trods af, at alle skolens tolv lærerne kæmper for at give eleverne mest mulig lærdom med sig.

Alligevel er lydniveauet højt og humøret ligeså blandt børnene, der udnytter frikvarteret til leg, da Jesper Christensen og Lulu Betz ankommer til skolen. Stemningen bliver dog hurtigt alvorlig, da de taler med en lille gruppe af skolens elever.

- Vi lærer ingenting, siger en 14-årig pige, der er den ældste af de forsamlede elever. Hun sender en bøn om bedre forhold og at flere lærere, så eleverne kan få sig en uddannelse og en fremtid.

De dårlige skoleforhold er en af konsekvenserne af den globale mangel på humanitære midler. Sidste år blev kun halvdelen af de nødvendige midler til nødhjælp givet til FN og i år er ikke bedre. Det betyder blandt andet, at der ikke er råd til at ansætte flere lærere.

Det samme før sig gældende for en stor del af de mere end seks millioner syriske børn, der med deres familier er tvunget væk hjemmefra.

LÆS OGSÅ: Jesper Christensen: - Der er brug for mere håb som dette

En generation i fare

Jesper Christensen og Lulu Betz er begge tydeligt påvirkede efter mødet med eleverne.

- Alle de her børn var så kvikke og kunne blive præcis, hvad de ville. Der sad otte potentielle ledere i det lokale. Men vi hjælper dem ikke. Vi taber dem på jorden. Vi giver dem ikke lov, siger Jesper Christensen.

På grund af undervisningens dårlige forfatning begynder elever at droppe ud af skolen. Det fortæller en repræsentant for lejrens kvindekomité. I stedet oplever hun børn, der forlader lejren i dagtimerne for at arbejde på lokale fabrikker.

- Sjældent har jeg oplevet nogen børn, som har så meget alvor, vilje og styrke. Men de får ikke den skolegang, som de har brug for. Det må vi som verdenssamfund kunne gøre bedre, siger Lulu Betz.

Jesper Christensen lytter, mens en af eleverne fortæller om, hvordan det er at gå i skole i en flygtningelejr. Foto: Klaus Bo Christensen.

Lulu Betz får undervisning i at skrive arabiske skrifttegn af en 14-årig elev, der fungerer som hjælpelærer for de mindre børn. Der er kun 12 lærere til over 1400 elever. Foto: Klaus Bo Christensen.

- Der sad otte potentielle ledere i det lokale. Men vi hjælper dem ikke, fortæller en frustreret Jesper Christensen om besøget i flygtningelejrens folkeskole. Foto: Klaus Bo Christensen.

LÆS OGSÅ: Når jeg bliver stor, vil jeg være en mand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress