Af - 25/08-16 16:16

Populær Instagrammer: Jeg er en kælling, der er træt af kællingerPopulær Instagrammer: Jeg er en kælling, der er træt af kællinger

Det er helt uden filter, når kvinden bag profilen 'Den Lyserøde Elefant' tager kvinders færden på de sociale medier op til revision.

storybild

- Snapchat er blevet internettets video-lokum, hvor opmærksomhedskrævende kællinger dagligt tømmer skidesækken med opdateringer fra deres intetsigende krøllejernsliv.

Sådan lyder et af citaterne fra den Lyserøde Elefant. Hvis du følger den anonyme instagrammers univers, kan du være sikker på at blive bombarderet med provokerende raseriudbrud, der sendes i retning mod de mange, ifølge hende, selvpromoverende kvinder, der spammer Instagram med latté-art, selfies og fitness-billeder.

Den anonyme instagrammer proklamerer sig selv som en kælling, der er træt af kællinger. Og kort sagt kan man sige, at hun tør sætte ord på det, mange af os tænker.

En guide til 'kællinger' på de sociale medier
Derfor udgiver hun i dag bogen 'Den Lyserøde Elefants guide til de sociale medier', der fortæller kvinder, hvordan de skal gebærde sig, når de er online, og det inkluderer bestemt ikke avokadomadder og designertasker, der 'tilfældigt' har sneget sig med på billeder.

- Styr dig, logo-luder. Ingen synes, du er cool, når du tvinger din stakkels YSL-clutch (Yves Saint Laurent-taske, red.) med på alle dine opstillede YSL-billeder, er bare ét af Den Lyserøde Elefants mange opråb.

Instagrambillede fra Den Lyserøde Elefants nye bog.

Hun håber at kunne italesætte tendenser på de sociale medier, som mange kun snakker om i krogene.

- Når jeg går mit feed igennem, så er det kvinderne, jeg får lange patter over. Vi kvinder er gode til rigtig mange ting, de sociale medier er bare ikke én af dem, siger hun til metroxpress.

Hendes nye bog er derfor en "how not to"-guide.

- Den tager udgangspunkt i alle de bjørnefælder, vi kællinger vader direkte ned i med vores luder-stilletter dag efter dag, fortæller hun i den nye bog.

Afskyelige pige-personligheder
Selvom Den Lyserøde Elefant har travlt med at råbe af, ifølge hende, 'afskyelige pige-personligheder, der sætter deres ødelæggende aftryk på cyber-kloden', så elsker hun de sociale medier, og har rent faktisk også selv været en del af 'selfie-bølgen'.

- Jeg har selv været mega slem. Da jeg var yngre, var jeg også mega fucking kikset. Jeg har selv været på en rejse i forhold til at bruge de sociale medier. Det er et nyt område, og mange kan ikke finde ud af administrere det, og det har jeg forståelse for, siger Den Lyserøde Elefant til metroxpress.

Hun forstår godt, hvorfor mange søger anerkendelse på de sociale medier.

- Jeg søger også anerkendelse, men dét der kan hidse mig op, er den grådighed, når man bare spammer ud for at få tomme kalorier i form af likes for et selfie med filter - der skal være noget at søge anerkendelse for - et selfie er ikke en bedrift, fortæller hun.

I stedet efterlyser hun mere humor og ærlighed på de sociale medier.

- Jeg ved ikke hvordan det er opstået, men det er som om, at der er en gængs opskrift på en klassisk pigeprofil, som er en pærevælling af quotes og avokadomadder, fitnessbilleder og selfies. Der er så misvisende i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud, siger hun.

I skrivende stund har Den Lyserøde Elefant over 60.000 følgere på sin Instagram-profil denlyserodeelefant. I dag udkommer hendes bog 'Den Lyserøde Elefants guide til de sociale medier'. Den kan købes i alle landets boghandlere.

LÆS OGSÅ: Angela tager verdens farligste selfies

LÆS OGSÅ: Den Lyserøde Elefant: Kæmp kampen hele året, so!

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian viser nøgen og smurt ind i olie at hun har lært at twerke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress