Af - 02/05-15 19:27; Opdateret: 02/05-15 19:39

Anders Samuelsen revses for 1. maj-manipulationAnders Samuelsen revses for 1. maj-manipulation

Liberal Alliances formand bliver på Twitter revset for at bruge et tre år gammelt foto som dokumentation for de 'rødes' 1. maj-svineri.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Forskellen mellem rød og blå fest? Sjov kontrast.

Sådan starter Liberal Aliances formand, Anders Samuelsen, et indlæg på Facebook og Twitter.

Herefter fortæller han om, hvordan han på privaten i Horsens sidste år inviterede ligesindede - folk med blå politisk overbevisning – til havefest.

- Ca. 400 dukkede spontant op til grill-pølser, en øl, go musik., og vi havde nogle skønne timer, lyder det fra Samuelsen.

- Da festen var slut og jeg gik en runde på det grønne grundejer-område var alt ryddet op af gæsterne selv: plastikkrus, papir osv var samlet sammen. Alt så smukt og fint ud igen. Det var en total fed oplevelse af individuel og fælles ansvarlighed!

LÆS OGSÅ: Samuelsen til Løkke: Her er vores pris for at give dig magten

Herefter 'tordner' LA-formanden mod det svineri, som folk - med rød politisk overbevisning – havde efterladt sig i Fælledparken efter 1. maj-festen i går.

- Som kontrast står billedet nederst fra Fælledparken efter 1. maj-festen. Et ufatteligt svineri. Kollektiv og individuel uansvarlighed der må bygge på en forventning om at der sikkert kommer nogle østeuropæere og gør det sure oprydningsarbejde.

Problemet her - som bliver påpeget af nogle af Samuelsens følgere - er, at billedet, der dokumenterer svineriet i Fælledparken, ikke stammer fra 1. maj i går, men fra 1. maj i 2012. Der er altså tale om et billede, som er tre år gammelt.



Metroxpress har forsøgt at få en kommentar fra LA-formanden, men han ønsker ikke kommentere oplægget, som i sin fulde længde på Facebook ser således ud:

Forskellen mellem rød og blå fest? Sjov kontrast. Sidste år holdt jeg havefest hjemme i Horsens - åben invitation via...

Posted by Anders Samuelsen on 2. maj 2015

På Facebook er der ikke mange af Samuelsens følgere, der mener, at man kan sidestille 1. maj-festen, som ifølge Center for Park og Natur i går blev besøgt af 100.000 danskere, med hans private pølse- og øl-arrangement i Horsens:

- Ej nu må du fandme holde Anders. Det kan jo slet ikke sammenlignes, og du burde som politiker virke mere professionelt. Dette er jo direkte propaganda. Du ved jo for fanden godt at når du inviter til havefest, så kommer der nok ikke så mange unge mennesker, samt en havefest slet ikke kan sammenlignes med de flere hundrede mennesker der kommer i fælledparken.

Hertil svarer LA-formanden:

- Mindst halvdelen var unge mennesker. Så din teori faldt lige til jorden med et brag.

LÆS OGSÅ: Borgerlige partiledere tæt på at dumpe i ny måling

En anden Samuelsen-følger er heller ikke vild opdateringen:

- Tænk - jeg synes denne status siger mere om DIG end om de røde

Hertil er Anders hurtig til tasterne:

- Jep - det siger at jeg har bedre venner, siger han efterfulgt af en smiley, der græder af grin.

LÆS OGSÅ: Video: Anders Samuelsen tager til Nordkorea

LÆS OGSÅ: LA: Dansk integrationspolitik er slået fejl


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress