Af Lars Dinesen - 12/12-15 11:51

Savner vidner: 61-årig mistænkt for at stikke nabo med knivSavner vidner: 61-årig mistænkt for at stikke nabo med kniv

En 55-årig mand fra Svendborg er såret af knivstik i brystet. Hans nabo er mistænkt. Politiet søger vidner.

Politiet søger vidner til et knivstikkeri omkring midnat natten til lørdag i Bagergade i Svendborg. Der menes at være tale om nogle nabostridigheder, som endte med vold, men politiet ved meget lidt om, hvad der egentlig skete.

En 61-årig mand er anholdt, men han har ikke ønsket at tale med politiet.

Ofret er hans 55-årige nabo, og ham har politiet heller ikke kunnet tale med. Han er såret af et knivstik i brystet og ligger i respirator, men han er uden for livsfare, oplyser vagtchef Hans Frederiksen, Fyns Politi.

- Lige nu arbejder vi simpelthen med at klarlægge omstændighederne for at finde ud af, hvad der egentlig skete, siger Hans Frederiksen.

LÆS OGSÅ: Ung mand er i livsfare: Kørte knallert ind i parkeret bil

Den 55-årige blev ramt af et enkelt knivstik i højre side af brystet. Stikket gik gennem vævet og rørte den ene lunge, der dog ikke punkterede.

Politiet fik anmeldelsen af knivstikkeriet kort efter midnat natten til lørdag.

En af de ting, der endnu ikke er klarlagt, er, om den 55-årige blev stukket på gaden eller inde i en lejlighed.

LÆS OGSÅ: To mænd er stukket ned med kniv i Ørstedsparken

LÆS OGSÅ: 16-årig melder sig selv efter skudepisode i København

Foreløbig har politiet kun enkelte blodspor at gå efter.

I løbet af lørdagen vil begge mænd blive undersøgt for spor, der kan bruges som beviser i sagen. Også området i Bagerstræde vil blive undersøgt.

Desuden søger politiet vidner, der måske har set noget i området fredag aften.

LÆS OGSÅ: Politi: Skudepisode i København kan være æresrelateret

Først når de nærmere omstændigheder er klarlagt, vil anklagemyndigheden tage stilling til, om beviserne mod den 61-årige er så solide, at der er basis for at fremstille ham i grundlovsforhør.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress