Af Lasse Cato - 02/12-15 22:57

Stor juleøltest med Specktors: Fra ‘Gul sne’ til ‘Julestjernen’Stor juleøltest med Specktors: Fra ‘Gul sne’ til ‘Julestjernen’

Vi satte den singleaktuelle rapduo Specktors i stævne på Taphouse for at teste et gourmetudvalg af juleøl.

Bildstrecke im Grossformat »

Med singler som ‘Lågsus’ og ‘5 drenge i en lille bil’ har rapgruppen Specktors, der består af Jonas ‘JonasForFanden’ Julan og Martin ‘Wanr’ Wanner, etableret sig som et af de mest energiske navne på den danske musikscene. For at lave årets test af juleøl bad metroxpress derfor de to rappere om at hjælpe med at smage på et udvalg, serveret af Taphouses ølambassadør, Jens Ungstrup. Og Specktors er en ølglad gruppe, selv om det kan give udfordringer ved koncerter.

- Vi har sjældent drinks med på scenen – der er det tit øl. Problemet er, at hvis vi drikker for mange øl på scenen og hopper så meget, som vi gør, skal vi ud og kaste op. Men vi kan ikke styre bajerforbruget deroppe, griner Wanr.

For tiden er de to aktuelle med den nye single ‘Life’, der er produceret af Pitchshifters, og det kan sagtens ske, at vi kommer til at høre mere fra den konstellation.

- Vi har brugt meget tid på at finde ud af, hvad for noget musik vi skal lave sammen. Og vi har rigtig mange sange liggende, men vi ved ikke helt, hvad der skal ske med dem. Det her var den første sang, hvor vi tænkte: ‘Nu er vi klar. Den føles rigtig.’

Sådan blev testen lavet
For at teste et udvalg af gourmetjuleøl satte vi rapperne Martin ‘Wanr’ Wanner og Jonas ‘JonasForFanden’ Julan stævne på den københavnske ølbar Taphouse. Her serverede ølambassadør Jens Ungstrup otte forskellige juleøl fra barens brede menukort, der også kan findes i velassorterede supermarkeder over hele landet. Øllene blev smagt i en blindtest, hvor Specktors bedømte dem på en skala fra nul til seks stjerner og gav navne på baggrund af deres smagsindtryk.

Svaneke Julebryg
Vejledende pris: 40 kroner for 50 cl
Wanr: - Efter første tår tænkte jeg: ’Det er den bedste øl, jeg nogensinde har smagt.’ Men det var de efterfølgende ikke. De var ikke dårlige, men …
JonasForFanden: - … ’Impacten’ var ikke lige så stor.
W: - Jeg synes, den smager lidt fladt.
J: - Det er nok, fordi vi er vant til en cola-øl fyldt med brus.
W: - Jeg kan godt lide, at man får bitterhed bagest på tungen, lige når man synker den. Men nu er jeg færdig med den.
J: - Men den dufter af jul, så vi skal næsten kalde den ’Last Christmas’.
W: 4/6, J: 4/6

Hornbeer Økologisk Jul
Vejledende pris: 48 kroner for 50 cl
J: - Den er frugtig, den her.
W: - Den smager rigtig dejligt, men den har ikke sådan en ‘wow’-effekt for mig.
J: - Det er svært at sætte ord på, men den er sådan skarp i det på en måde. Jeg skulle i hvert fald ikke have for mange af dem. Skal den hedde ‘Den bløde pakke’? Altså, det er fint nok, for man vil gerne have en sweater, men …
W: ... Man vil hellere have en fjernstyret bil!
J: - Ja, eller et dvd boks-set.
W: 3/6, J: 2/6

LÆS OGSÅ: TV: Hardcore rapper giver gode råd til desperate forældre

Bøgedal Mørk Juleøl #2
Vejledende pris: 99 kroner for 75 cl
W: »Jeg synes godt, man kan fornemme lidt karamel i duften.«
J: »Ja, eller lakrids.«
W: »Umiddelbart smager den meget friskere, end den ser ud. Da jeg skulle tage en tår af den, tænkte jeg: ‘Åh nej, det bliver sådan noget, hvor jeg skal sidde og gemme en grimasse.’«
J: »Det er lidt et får i ulveklæder. Den ser farlig ud, men det er den slet ikke. Den er rigtig dejlig.«
W: »Den skal hedde noget positivt! ‘Mandlen’?«
J: »Så skulle det være ‘mandelgaven’!«
W: »Det ville også være en god mandelgave.«

W: 5/6, J: 5/6

Beer Here Jule IPA
Vejledende pris: 40 kroner for 50 cl
W: »Den er parfumeret i min næse, og jeg havde nærmest glemt, det var en juleøl, for den smager ikke af det. Jeg kan smage, at det ikke er en dårlig øl, og jeg vil meget nødigt gøre nogen kede af det, men for mig er jeg nede på en toer.«
J: »Første tår var jeg på et, men siden da er jeg kommet op på en toer.«
W: »Hvad er ikke helt oppe at støde til jul? ‘Gul sne’? Ej, det er tarveligt, for den er jo ikke dårlig.«
J: »Kan vi ikke lave en note til bryggeren: ‘Sorry, dude, det er bare ikke til os.’«
W: »Man må virkelig ikke tro, den smager af tis. For det gør den ikke.«
W: 2/6, J: 2/6

Flying Couch Phister de Noël (Testvinder)
Vejledende pris: 48 kroner for 50 cl
W: »Den er helt chokoladeagtig! Jeg troede ikke, jeg kunne lide sådan nogle mørke øl, men det batter.«
J: »Den har noget fresh. Den er voldgod.«
W: »Jeg bestiller den her bare for at kunne ligne en ordentlig connaiseur. Det er sjovt, at man kigger på den og tænker noget helt andet, end den smager af.«
J: »Men det er også, fordi det eneste mørke øl, man har smagt, er Guiness. Det er sjovt, at den smager 15-10 procent af det der kaffe, så det er ikke, fordi det er overdøvende.«
W: »Det er julestjernen! Den er speciel.«
W: 6/6, J: 6/6

Herslev Stjernebryg
Vejledende pris: 40 kroner for 50 cl
W: »Når jeg synker den her, kan den godt blive lidt for meget. Lidt tung.«
J: »Jeg kan faktisk meget godt lide den, men den fylder alt for meget i min mund.«
W: »Det sagde hun også i går! Men den fungerer faktisk overhovedet ikke for mig.«
J: »Hvor nogle af de andre så voldsomme ud, men var noget helt andet, er den her præcist så hardcore, som man troede. Er vi ude i at kalde den ‘Den fulde onkel’.«
W: »Ja, han er sej nok, men på et tidspunkt bliver det simpelthen for meget. Det er også meget julet – alle har en fuld onkel.«
W: 3/6, J: 2/6

Gouden Carolus Noël
Vejledende pris: 59 kroner for 75 cl
J: »Den har sådan et sødt finish.«
W: »Vi er ude i den klassiske KB Nisseøl i en bonusudgave. Jeg synes, den er en tand for sød. Og det er, som om man ikke ville åbne den alene for at sidde og drikke den.«
J: »Den er stærk.«
W: »Men den ville være sjov til jul – jeg gad godt at prøve den med min onkel og min morfar, fordi det er juleaften.«
J: »Ja, , ‘Lad os snakke om den.’ Men jeg har virkelig ikke en sød tand, så jeg drikker den ikke op.«
W: »Du ved, at jeg har en sød tand, så jeg kan lide den. Og så må vi jo kalde den ‘Den søde tand’.«
W: 4/6, J: 2/6

Mikkeller Santa’s Little Helper
Vejledende pris: 95 kroner for 75 cl
W: »Det er det der kaffe-chokolade-show igen. Og der er smæk på den. Jeg synes nærmest, den er tungere i min hånd end de andre!«
J: »Jeg kan huske, at jeg var i Dublin på studietur i gymnasiet, og hele byen stank af Guiness-bryggeriet. Der er lidt af det samme i den her.«
W: »Jeg tror sgu ikke, jeg er mand nok til den. Er det ’Santa Claus’ ham her?«
J: »Ja! Det er den originale.«
W: »Personligt er jeg nede omkring en toer, for jeg kan ikke drikke den. Det er for hardcore for mig.«
J: »Er det rigtigt? Jeg kan rigtig godt lide den!«
W: 2/6, J: 5/6

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress