Af Marc Nicholas Thygesen - 25/08-15 11:09; Opdateret: 25/08-15 11:38

Ung mand blev slynget 20 meter ud af bilUng mand blev slynget 20 meter ud af bil

Bilist var heldig ikke at lande i en kanal, da han forulykkede nær Fjerritslev, siger politiet

Den 18-årige har fået adskillige brud, ligesom begge lunger er punkteret.

En ung, tysk bilist er indlagt på et hospital i Aalborg med livsfarlige kvæstelser efter en voldsom solo-ulykke tidligt tirsdag morgen.

LÆS OGSÅ: Beruset bilist kører op i lastbil og flygter ud på en mark

Manden kørte galt på Bygholmvejlevej ved Fjerritslev, skriver nordjyske.dk.

Den kvæstede menes at være en 18-årig tysker, der var alene i bilen.

LÆS OGSÅ: 39-årig bilist er i livsfare efter frontalt sammenstød

Nær ulykkesstedet er en kanal.

- Han var heldig ikke at ryge i vandet, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen til Ritzau.

Bilisten blev slynget gennem luften og over kanalen og landede til sidst på en betonklods.

LÆS OGSÅ: 'Jeg reddede dit liv - du gav mig fingeren'. Opsang til vanvidsbilist går viral

Ingen så angiveligt ulykken, som muligvis skyldes høj fart.

- Det lykkedes ham at få prajet en bilist og få hjælp, fortæller politiets vagtchef.

Skaderne er omfattende. Den 18-årige har fået adskillige brud, ligesom begge lunger er punkteret.

Med hjælp fra de tyske myndigheder søger politiet tirsdag at få kontakt med de pårørende.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress