Af - 22/04-15 17:32; Opdateret: 22/04-15 18:58

Rasende restauratører boykotter Just-EatRasende restauratører boykotter Just-Eat

Just-Eat forlanger nu 12 procent af pizzeriaernes omsætning gennem sitet, og det har fået mange til at stoppe samarbejdet. - Vi ser på sagen med stor alvor, siger Just-Eats direktør

storybild

Hver gang du betaler for et måltid mad gennem Just-Eat, skal restauranten betale 12 procent af beløbet til Just-Eat.

Prisen er netop sat op fra 10 procent, og det har skabt vrede hos mange pizzeriaer, der i forvejen mente, at de betalte for meget i provision.

- Reelt set betalte vi faktisk op mod 16 procent før, fordi der også var administrationsgebyrer og andre gebyrer. Og nu er tallet oppe på 18-19 procent - man skal altså give dem knap en femtedel af sin indtjening, siger Rami Marrogi, som driver pizzeriaet Mama Rosa i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Dansk takeaway-gigant får hård modstand

Han har opsagt samarbejdet med Just-Eat på grund af de høje priser.

- Det kunne simpelthen ikke betale sig for os længere. Jeg vil anbefale andre at gøre det også. Jeg tror, mange ikke tør, fordi de er bange for at få færre kunder, men vi har faktisk lige så mange som før, siger han til metroxpress.

Marrogi er ikke den eneste, som har droppet Just-Eat.
I tirsdags mødtes omkring 150 restauratører i Ishøj for at drøfte sagen, og det førte til at over 20 restauranter sagde farvel til Just-Eat.

LÆS OGSÅ: Stor pizzakæde vil overtage den danske fastfood-trone

Det bekymrer mad-sitets direktør Carsten Boldt, som dog forsvarer prisstigningen.

- Vi kan se et stort potentiale i at løfte markedet, og det kræver at vi bruger flere penge på markedsføring. Vi lægger selv et kæmpe beløb i det, og så giver pizzeriaerne lidt, siger han til metroxpress.

Men spurgte I dem på forhånd, om det var noget, de var interesserede i?

- Nej, men langt størstedelen er tilfredse med aftalen. Vi ser selvfølgelig med dyb alvor på dem, som har opsagt samarbejdet, og prøver at føre en dialog med dem, hvor vi forklarer om fordelen, siger Just-Eat-direktøren, som ikke kender noget til, at pizzeriaer i virkeligheden skulle betale op mod 19 procent til Just-Eat.

- Vores provision er 12 procent, og jeg ved ikke, hvor de har de andre tal fra, siger han til metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress