Af - 20/06-16 04:00; Opdateret: 20/06-16 12:38

To patienter døde: Nu omskærer han børnTo patienter døde: Nu omskærer han børn

Fire gange har Said El-Batran, der sidste år åbnede en omskærings-klinik i Odense, fået kritik af Patientombuddet for sin lægefejl. To patienter døde.

storybild

Genrefoto. (Billede: Scanpix)

Tør du lade en læge stå for at omskære din søns penis, når han fire gange har fået kritik for lægefejl?

To sager endte med, at en patient døde.

Sidste år åbnede den dansk-palæstinensiske speciallæge Said El-Batran omskæringsklinikken ‘Den Velgørende Assistent’ i Vollsmose i Odense.

LÆS OGSÅ: Den danske regering til FN: Menneskeret at omskære drenge

I 2011 stoppede han som overlæge på Aabenraa Sygehus, efter det kom frem, at han fire gange havde fået kritik af Patientombuddet.

I en sag døde et foster, fordi han ikke opdagede en svangerskabsforgiftning.
I en anden sag døde en kvinde efter en tarmslyngsoperation.
I en tredje sag politianmelder en praktiserende læge ham for kvaksalveri.

De norske myndigheder kritiserede i 2009, at han udførte omskæringer i et kontorlokale.

LÆS OGSÅ: Danmark bekæmper omskæring med 65 millioner kroner

Senest har Said El-Batran fået påbud den 2. juni for ikke at indberette omskæringer, og under et tilsyn på klinikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed i december fandt man lægemidler og skalpeller med ‘overskredet holdbarhedsdato’.

Det blev også påpeget, at der var mangelfulde journaler, som ikke indeholdt opfølgning og information om barnets smertelindring.

Tilsynet skriver, at det ofte er speciallægens hustru, som er uddannet sygeplejerske, men ikke har dansk autorisation, der udfører indgrebet - altid under supervision af lægen.

LÆS OGSÅ: Nyt studie afliver myten om den omskårede penis

Afdelingslæge Søren Mehl Knudsen på Hvidovre Hospital siger:

- Det er direkte rystende, at omskæringer udføres af en person med sådan en forhistorie. Hvor kniven ofte føres af hans kone uden autorisation. Det burde ikke være lovligt i 2016. Det er klart, at der vil ske flere fejl, når lægen er uduelig.

Søren Mehl Knudsen understreger at han dog ikke er i stand til at vurdere den pågældendes kirurgiske niveau, det er Sundhedsstyrelsens ansvar.

Speciallæge Said El-Batran skriver på sms, at han ‘ingen interesse’ har i at kommentere historien.


LÆS OGSÅ: Forældre risikerer straf for omskæring af to døtre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress