Af - 08/02-16 14:53

Politiet advarer: Falske postmails er i omløbPolitiet advarer: Falske postmails er i omløb

Pas på falske postmails!

storybild

Der er igen problemer med falske postmails, som er i omløb. Sådan advarer politiet på deres offcielle Facebookside.

- PostNord står igen som falsk afsender af en række svindel-mails, hvis formål er at få adgang til data på din computer. I mailen bliver du bedt om at klikke på et link og derfra downloade en fil, som krypterer de data, der ligger på din computer. Herefter bliver du bedt om at betale en løsesum til gerningsmændene bag de falske mails, hvis du igen vil have rådighed over dine data, skriver politiet på Facebook.

LÆS OGSÅ: Flere bliver snydt og bedraget på internettet

Politiet fraråder derfor alle at åbne de falske mails.

- Hvis du kommer til at åbne en mail, så klik ikke på linket, men slet mailen, fortæller politiet.

LÆS OGSÅ: Partier klager over kaos med vælgererklæringer

De giver samtidig en række råd til de mange falske mails, der ofte er i omløb:

· Det er altid en god idé at have kopier af dine data, hvis du skulle blive ramt af malware eller ransomware.

· Klik aldrig på en e-mail, som du ikke har bedt om eller kender til.

LÆS OGSÅ: Pas på: Reagér ikke på denne Netflix-fupmail

· Betal aldrig løsesummen, da det støtter kriminelle, opildner til flere angreb og sjældent fører til, at du igen får adgang til dine data.

· Vær opmærksom på, om mailen ser troværdig ud, og om der fx er stavefejl i teksten.

· Forventer du en PostNord-forsendelse, så udvis forsigtighed. Tjek eventuelle links, der måtte optræde i mailen, før du klikker på dem.

LÆS OGSÅ: Kvinden bag 'perker-rim' er nu sigtet for racediskrimination

LÆS OGSÅ: Ny bølge af cyberangreb rettes mod Folketingets hjemmeside

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress