Af - 13/10-15 21:19

16-årig troede han røg hash: Jeg følte, at jeg var død16-årig troede han røg hash: Jeg følte, at jeg var død

Pas på, lyder advarslen fra både politi og ung mand, der var døden nær i weekenden.

Bildstrecke im Grossformat »

- Jeg troede, jeg var død, sådan beskriver en 16-årig mand den oplevelse, han fik efter at have røget et ukendt stof lørdag. Nu vil han advare alle andre mod stoffet.

Sammen med to venner delte han, det han troede var en almindelig joint, på banegården i Næstved. De havde fået jointen af en vens ven som en 'smagsprøve', og havde dagen i forvejen også været i selskab med manden. Vennerne syntes, at jointen lugtede lidt af benzin, men røg den alligevel.

LÆS OGSÅ: 25-årige Jeanette: - Træningen fik mig ud af stofmisbruget

Ifølge den 16-årige mand som Metroxpress har været i kontakt med, følte han sig allerede få sekunder efter første hiv påvirket, men tænke ikke videre over det, da manden på forhånd havde sagt, at det var ekstra stærkt hash.

Efter et par minutter begynder det at snurre i hovedet på den unge mand, og han får det så dårligt, at han må ned at sidde.

- Alle farver og lyde smadrer bare sammen - og så begynder mit liv at rulle forbi igen og igen på nethinden som en kort film. Jeg troede, at jeg skulle dø. Det var meget ubehageligt, forklarer den 16-årige til metroxpress.

Det er det sidste han husker, før han igen vågner op adskillige timer senere på hospitalet.

- Jeg vil gerne fraråde andre at tage det her 'stærke hash' - medmindre de gerne vil dø. Jeg er meget taknemmelig for at være i live, fortæller den unge mand.

LÆS OGSÅ: Technofest gik grassat: Ni ambulancer måtte tilkaldes

Man skal være meget opmærksom på det, man indtager, det mener misbrugsekspert Henrik Rindom.

- Hvis det lugter eller smager anderledes, end det man er vant til, så stop omgående. Det kan være utrolig farligt.

LÆS OGSÅ: Niarn: Kørte 'Zulu Djævleræs' med kokain og alkohol i blodet

Også politiet har advaret om stoffet.

"3 unge indbragt til Næstved Sygehus efter at have indtaget / røget stærkt stof. Pt. ukendt stof og oprindelse. Pas på," skrev de på Twitter.

Sydsjællands Politi ved endnu ikke præcist, hvad de unge mennesker indtog. Indtil videre har prøverne vist udslag for hash, men om der også var andre ting iblandet, ved man endnu ikke, oplyser vagtchef Ove Christoffersen til metroxpress.

Den 16-årige mands fulde identitet er redaktionen bekendt.



LÆS OGSÅ: Mark lejede sit hus ud på Airbnb og fik sit livs chok, da han kom hjem

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress