Af - 22/08-16 15:21

Andreas havde ingen venner - nu er han cover-model for succesfotografAndreas havde ingen venner - nu er han cover-model for succesfotograf

Danske Andreas Holm-Hansen, 28 år, skal være forsidemodel for succesfulde modefotograf.

Bildstrecke im Grossformat »

Fregner, stritører og rødt hår. Det lyder som opskriften på et mobbeoffer, og sådan var det også for Andres Holm-Hansen i folkeskolen. Han blev så eftertrykkeligt mobbet, at han beskriver folkeskolen som en ’ensom tid uden venner’.

Nu skal han være forsidemodel på Coffee Table-bogen ’Red Hot 2’, som er skudt af den britiske fotograf Thomas Knights.

LÆS OGSÅ: Får rødhårede nemmere blå mærker? 8 myter som ikke vil dø

- Jeg blev mobbet. Jeg følte mig udenfor og anderledes og fik ingen venner, fordi jeg var bange for, at de ville gøre grin med med mig. Den kunne jeg jo ikke bygge venskaber på, og jeg var ensom i folkeskolen.

Det er lige før, den næste sætning kræver akkompagnement af et strygeorkester, siger Andreas, men den er god nok.

- For mig handler skønhed om selvsikkerhed. Hvis man går med rank ryg og er stolt
af den, man er, afspejler det sig i ansigtet. Man kan tydeligt se på folk, når de har det godt med sig selv. De har en god holdning, og det afspejler sig i deres udstråling og mimik. Det får folk til at se attraktive og interessante ud, siger Andreas Holm-Hansen, 28 år.

Vendepunktet for Andreas kom, da han i de tidlige ungdomsår begyndte at flirte med skuespil og tv.

LÆS OGSÅ: Derfor får denne hårfarve dig til at se ældre ud, end du er

- Folk i den branche kunne se noget speciel ved mig. Jeg fik pludselig mange komplimenter for mit atypiske udsende. De kunne bruge mine fregner og mit røde hår til noget.

For to et halvt år siden kiggede Andreas efter modelbureauer, som søgte efter rødhårede modeller. Han faldt over Thomas Knight fra London, der søgte efter modeller til sit fotobogsprojekt Red Hot, som ville udfordre mode- og modelbranchens stereotype skønhedsideal med 100 billeder af smukke rødhårede mennesker.

LÆS OGSÅ: Aha! Derfor har nogle mænd rødt skæg uden at være rødhårede

Andreas fik et billede med i bogen, og projektet blev så stor en succes med udstillinger i London og Berlin, at Thomas Knight besluttede sig for at lave Red Hot 2.

- Han ville gerne have mig med igen, så jeg tog til London til et shoot. Denne gang er han inspireret af de græske statuer. De er både meget maskuline, men også meget blege og porcelænsagtige. Mine billeder blev så gode, at han ringede og sagde, at han ville bruge mit bilede på forsiden af bogen.

Fotobogen er funded gennem crowdfundingsitet Kickstarter.com. Bogen kan købes gennem Amazaon.com inden for nogle få uger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress