Af - 15/02-16 10:35; Opdateret: 15/02-16 11:03

Minister slår til mod klamt bland-selv slikMinister slår til mod klamt bland-selv slik

- Vi skal både bremse storsvindlerne og sikre, at fødevaresikkerheden ikke bliver tilsidesat, lyder det fra minister.

Bildstrecke im Grossformat »
Fødevarestyrelsen og Skat har de seneste måneder sat hårdt ind mod fusk med bland-selv-slik. Nu skal 400 kontrolbesøg yderligere forhindre fusk og dårlige hygiejne i bland-selv slik-butikker. Hvis din bland-selv-slik-kiosk gennem længere tid sælger slik for omkring fem kroner/ 100 gram, er der med stor sandsynlighed ikke betalt danske afgifter af slikket. I 2014 og 2015 gennemførte Fødevarestyrelsens Rejsehold henholdsvis cirka 100 og 200 kontroller af butikker og grossister med bland-selv-slik udover den almindelige fødevarekontrol. 80 procent af kontrollerne i 2014 og 66 procent af kontrollerne i 2015 førte til sanktioner i form af indskærpelser, påbud og bøder – primært vedrørende sporbarhed. - Fødevarerejseholdet forsætter også jagten på de svindlere, der fusker med datomærkning, sporbarhed og opbevaring, siger miljø- og fødevareministeren til metroxpress. Metroxpress har fået Eufofins Steins Laboratorium til at bakterieteste slikprøver fra tre københavnske bland-selv-slik-kiosker. Der var ingen sygdomsfremkaldende tarmbakterier eller stafylokokker i slikprøverne. Så selv om der er en risiko for, at fredagsslikket fra bland-selv-slik-kiosken kan være for gammelt, er risikoen for, at du bliver syg af det ifølge Fødevarestyrelsen meget lille. - Selvom vi ikke har eksempler på forbrugere, der er blevet syge, er det stadigt vigtigt, at der er styr på hygiejnen i en butik, blandt andet fordi vi ved, at det langt fra er alle, der går til myndighederne, hvis de bliver syge af de fødevarer, de spiser – heller ikke når det gælder fredagsslik, siger specialkonsulent i Miljø- og Fødevareministeriet Erik Jepsen til metroxpress.

- Hygiejnen ude i virksomhederne skal også være i orden – derfor bliver 400 kontroller målrettet hygiejnen, egenkontrollen og sporbarheden i virksomheder med bland-selv slik i 2016.

- Vi skal både bremse storsvindlerne og sikre, at fødevaresikkerheden ikke bliver tilsidesat.

Sådan lyder det fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.

I 2016 skal kontrollen med dårlige hygiejne med bland-selv slik intensiveres.

LÆS OGSÅ: Metropress undersøger: Hvor klamt er dit bland-selv-slik?

LÆS OGSÅ: Miljø- og fødevareministeren intensiverer kontrol med bland-selv slik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress