12/04-15 08:07; Opdateret: 12/04-15 08:32

Autistiske børn holdes hjemme fra skolenAutistiske børn holdes hjemme fra skolen

Mindst 32 autistiske børn har ikke været i skole i et halvt år, fordi de ikke trives, viser en rundspørge.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det kan være svært for børn med autisme at falde til i en almindelige folkeskoleklasse, og det får en række forældre til at trække deres børn helt ud af skolen.

Det viser en rundspørge, som Landsforeningen Autisme har foretaget, og som Jyllands-Posten refererer fra.

32 familier svarer her, at deres barn i mere end et halvt år ikke har været i skole.

- Jeg er overrasket over, at der er så mange børn, der ikke går i skole, og politikerne kan ikke længere sige, at det er ganske få inkluderede børn, der ikke går i skole.

- Svarene gør mig trist, da det jo er udtryk for, at disse børn har det meget skidt, siger Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen Autisme, til avisen.

Hun mener, at mange lærere slet ikke er godt nok klædt på til at tackle børn med autisme.

Samtidig er hun utilfreds med, at det er skolelederen, der skal indstille et barn til en specialskole, da vedkommende dermed også skal sige farvel til et tilskud.

Undervisningsminister Christine Antorini henviser dog til, at det er kommunerne, der har ansvaret for at give børn et relevant undervisningstilbud og sikre, at undervisningspligten opfyldes.

- Hvis forældre mener, at deres barn har behov for specialundervisning, og de ikke kan blive enige med kommunen, har de mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervsning, siger hun.

I en lignende rundspørge foretaget af Landsforeningen Autisme for et år siden, svarede 15 forældrepar, at deres barn ikke havde været i skole i et halvt år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress