Af - 10/04-15 11:19; Opdateret: 13/04-15 12:21

Så mange thai-klinikker tilbyder 'happy ending'Så mange thai-klinikker tilbyder 'happy ending'

Samleje, blowjobs eller handjobs bliver tilbudt hos 9 ud af de 16 registrerede thai-massører i det indre Aarhus. Det viser en rundspørge foretaget af metroxpress.

Her kan du se hvilke thaimassører, der tilbød MX's udsendte 'happy ending'.

Når enden er god er alting godt. Men hos mere end hver anden af de aarhusianske thai-massøser er enden lige til den gode side ifølge flere lokalpolitikere og konkurrerende massører, der nu kræver handling.

Duften af røgelse og olie hænger tykt i luften, når man entrerer de 16 registrerede thai-massører i Aarhus C.

LÆS OGSÅ: Forbrugerrådet om 'happy ending': Krænkende at havne på bordel

Men på flere af klinikkerne, står det hurtigt klart, at der også er andre ting luften, idet ni af dem tilbyder såkaldt 'Happy Ending' i form af handjobs. Seks af de ni tilbyder sågar egentlig samleje, mens en syvende 'kun' tilbyder blowjob.

Mens Østjyllands Politi henviser til, at det ikke er ulovligt at bedrive prostitution med mindre, man tjener på at andre gør det, vækker tilbuddene forargelse på byens rådhus.

”Jeg synes det er beskæmmende, at I så nemt kan finde frem til det her, for så må det også være nemt for politiet. Det kan ikke være rigtigt at de reele massører på den måde skal undermineres af den her gruppe,” lyder det fra venstres folketingskandidat Gert Bjerregaard. Han vil nu tage sagen op i byrådet, og få borgmesteren til at få politiet på banen.

Heller ikke byens rådmand for det sociale område, SFs Thomas Medom, er glad for de mange 'Happy Ending'

”Jeg synes, det er både trist og bekymrende, især fordi markedet med prostituerede samtidig er voksende. Problemet er jo, at det ikke er ulovligt at prostituere sig. Så hvis man virkelig skulle det her til livs, så burde man altså se at få forbudt sexkøb,” lyder opfordringen.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har ikke ønsket at kommentere sagen.

LÆS OGSÅ: Thaimassør: De ødelægger det for os andre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress