06/08-15 16:53

Dansk politi eftersøgte uskyldig mand i årevis hos InterpolDansk politi eftersøgte uskyldig mand i årevis hos Interpol

33-årig mand var i flere år eftersøgt hos Interpol.

storybild

(Billede: interpol.int)

Indtil for lidt over en uge siden var 33-årige C.C fra Chile en af de mest eftersøgte forbrydere hos Interpol, hvor han stod registreret som værende en farlig kriminel, der var mistænkt for at stå bag et væbnet røveri i København.

På efterlysningen kunne man se et billede af C.C samt flere personlige oplysninger, der skulle gøre det muligt for offentligheden at hjælpe med at identificere ham.

Der var bare ét enkelt problem.

33-årige C.C havde aldrig været uden for Chile, hvor han levede et fredeligt liv og gik på arbejde hver dag.

LÆS OGSÅ: Kræftsyge 'Sam' glemte hvem hun var: Nu er mysteriet opklaret

Eftersøgningen af C.C stod på i årevis, men den blev først pillet ned for nylig, da C.C selv blev gjort opmærksom på, han var efterlyst for et væbnet røveri.

Rigspolitiet bekræfter overfor Dagens.dk, at de har hængt en uskyldig mand ud som værende en bevæbnet kriminel, men derudover er de sparsomme med oplysninger.

- Der dukkede nogle spor op i forbindelse med et røveri i hovedstadsområdet, hvor vi fattede mistanke til den pågældende, som vi så efterlyste, siger Thomas Kristensen fra Rigspolitiet til Dagens.dk

- Det viste sig så, at den pågældende havde brugt en falsk identitet tidligere, som gjorde, at vi efterlyste den forkerte. Men det har vi så fået klarlagt gennem de chilenske myndigheder nu, siger han.

Har i begået fejl i denne sag, der får jer til at genoverveje jeres procedure?

- Jeg ved ikke, hvordan den pågældende har brugt den falske identitet. Om det er med et pas eller ej.

Har i taget fingeraftryk på vedkommende?

- Jeg skal ikke kunne sige, om det er os eller et andet lands politi, der har været involveret i processen, siger Thomas Kristensen til Dagens.dk.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser denne mand: Kørte gammel kvinde ned og flygtede

LÆS OGSÅ: Interpol har tidligere præsident på wanted-listen

LÆS OGSÅ: Efterlyst dansker er anholdt i Thailand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress