Af - 12/12-15 08:18

Socialrådgivere: Flere borgere laver skjulte optagelser af osSocialrådgivere: Flere borgere laver skjulte optagelser af os

Det sker i stigende grad, at borgere foretaget skjulte lydoptagelser af socialrådgivere, lyder det fra fagforening.

storybild

(Billede: Swns.com)

Flere og flere samtaler bliver optaget på mobiltelefonen, uden at socialrådgiveren på den anden side af bordet nødvendigvis ved det.

Sådan lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening, som jævnligt bliver kontaktet af medlemmer, som undrer sig over at blive optaget i det skjulte.

- Det er noget, vi oplever i stigende omfang. Det kan være alt lige fra samtaler i familieafdelingerne, på jobcenteret eller i andre sammenhænge, at man optager samtaler på mobiltelefonen, siger Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, som opfordrer borgerne til at være mere åbne om, at de gerne vil optage et møde.

- Det handler jo i sidste ende om at skabe tillid. Det er selvfølgelig især den professionelle, der skal skabe tillid til borgeren, men det går også den anden vej.

Hans udtalelse kommer efter at Jyllands-Posten i går kunne fortælle, at læger og sygeplejersker oplever, at de hyppigere bliver optaget i smug på hospitalerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har årligt op mod 10 klagesager, hvor de skjulte optagelser bliver brugt i klager over læger eller sygeplejersker. Det får nu Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, til at advare om, at det i sidste ende kan skabe mistillid mellem læge og patient.

- Det kan være en rigtig god idé, at patienter efter aftale med lægen optager vanskelige samtaler for senere at kunne huske budskabet. Men det kan føles grænseoverskridende at opdage, at man er blevet filmet eller optaget i smug, siger han til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: EL: Retsforbeholdet sikrer danskere mod ulovlig aflytning

LÆS OGSÅ: Terrorpakke: Aftale om øget aflytning kan lande i dag

LÆS OGSÅ: Teleindustri modsætter sig aflytning uden retskendelse

LÆS OGSÅ: Blå partier er splittet over FE's overvågning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress