Af Ritzau - 22/09-16 14:50

Asger Aamund: Der er brug for et nyt borgerligt partiAsger Aamund: Der er brug for et nyt borgerligt parti

Der er brug for Nye Borgerlige i blå blok, mener erhvervsmanden Asger Aamund med bånd til Liberal Alliance.

storybild

Erhvervsmanden Asger Aamund åbner en flaske champagne efter salg af sine aktier. Han håber, at Nye Borgerlige kommer i Folketinget. (Billede: Scanpix/Simon Skipper)

Blå blok bør ikke være bange for Nye Borgerlige.

Det mener erhvervsmanden Asger Aamund. Han har været tæt på Liberal Alliance, som er det næstseneste nye borgerlige skud på stammen.

Partiet fører en mere liberal økonomisk politik end Liberal Alliance og en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti.

- Der er brug for et nyt borgerligt parti. Det er et forfriskende indslag. Det kommer med et nyt program. Nye tanker. Masser af entusiasme og gåpåmod. De gamle borgerlige partier har ikke rigtig leveret varen i Nye Borgerliges mærkesager, siger Asger Aamund.

Nye Borgerlige vil stoppe asylbehandling i Danmark og hjælpe flygtninge mere i nærområderne. Partiet vil sløjfe statsløsekonventionen for palæstinensere og udvise alle udlændinge, som har brudt straffeloven.

Deres program er godt, mener Asger Aamund.

- Den borgerlige lejr er noget bange for, at de kan komme ind og slagte De Konservative og tage mange stemmer fra Dansk Folkeparti. Men sådan er livet jo i politik. Du kan ikke udvide markedet. Der er kun 179 mandater, siger Asger Aamund.

- Jeg håber da, at de kommer i Folketinget.

Som borgerlig er han ikke bekymret over, at Nye Borgerlige vil ud af EU.

- EU bryder sammen af sig selv. Der kommer et nyt EU i to hastigheder. Det bliver en politisk føderation af otte til ti stater med fælles udenrigs- og finanspolitik. Så vil der være et fællesmarked udenom, for de lande, der ikke vil være med, mener Asger Aamund.

Nye Borgerlige har anmeldt sig som opstillingsberettiget og afventer den endelige godkendelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress