Af - 25/01-16 09:22

Blåvand Zoo: Vi kan være nødsaget til at skyde abenBlåvand Zoo: Vi kan være nødsaget til at skyde aben

Den bortløbne berberabe fra Blåvand Zoo, som stadig er på fri fod, kan ende med at få en kugle for panden, hvis indfangnings-situationen bliver for vanskelig, oplyser en dyrepasser.

storybild

Ole Pedersen var hurtig til at finde sit kamera frem, da han pludselig så berberaben siddende på naboens tagryg. (Billede: Foto: Ole Pedersen)

Siden lørdag har en berberabe fra Blåvand Zoo været på fri fod i det vestjyske. Og selvom aben er blevet set – og fotograferet – flere gange i området omkring den zoologiske have, har det endnu ikke været muligt for zoo-personalet at indfange den bortløbne abe.

LÆS OGSÅ: Hjælp politiet i Sydjylland: Bavian på fri fod

Over for metroxpress fortæller Signe Petersen, dyrepasser i Blåvand Zoo, at de fortsat leder efter berberaben, men, at den under særlige omstændigheder kan risikere ikke at komme levende hjem igen.

- Det kommer an på situationen. Hvis det er muligt at indfange den ved at bedøve den, så prøver vi det, men er det for vanskeligt, kan det være, vi er nødt til at skyde den, så den dør, siger Signe Petersen.

En jæger var så sent som i går ude for at skyde aben, fortæller Ole Pedersen, pensioneret salgschef fra Blåvand, der pludselig så aben sidde på sin nabos tagryg:

- Det var et helt fantastisk syn, som gav associationer til Walt Disneys Dyrenes Konge. Det lyder lidt fjollet, men for mig mindede det scenen, hvor aben sidder og spejder ud over den store slette. Hvilket den også gjorde her. Der er jo ikke andet en hede og klitter derude, siger Ole Pedersen til metroxpress.

Han fortæller, hvordan berberaben helt afbalanceret nød sin udkigspost fra tagets ryg og på ingen måde så ud til at bekymre sig om livet som flygtning.

- Efter nogle minutter kravlede den stille og roligt ned fra taget og spankulerede rundt omme bag ved huset. Jeg havde ringet til Blåvand Zoo, som man jo skal, hvis man ser den, men aben gik ind kort efter ind i plantagen bagved, siger Ole Pedersen, som fortæller, hvordan jægeren, der ankom tre minutter senere, måtte tage tilbage til Blåvand Zoo med uforrettet sag.

LÆS OGSÅ: Skytte jagter flygtende bavian fra vestjysk zoo

LÆS OGSÅ: Efterlyst bavian fra Vestjylland er en berberabe

Berberaben blev landskendt, da Syd- og Sønderjyllands Politi lørdag formiddag efterlyste den som en bortløben bavian. Arten blev så i går korrigeret til at være en berberabe.

Ifølge politiet skal man ikke tage kontakt til aben. I stedet skal man ringe til ordensmagten på 114 eller til Blåvand Zoo.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress