Af Ritzau - 13/05-16 18:05

Skyderi i Roskilde efterforskes som drabsforsøgSkyderi i Roskilde efterforskes som drabsforsøg

Politiet leder fortsat efter gerningsmændene bag et skyderi mod en 26-årig mand. Han er uden for livsfare.

storybild

Torsdag aften blev en mand ramt af skud nær politistationen i Roskilde. Gerningsmændene er fortsat på fri fod. (Billede: Scanpix/Henrik Larsen.)

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker et skyderi torsdag aften i Roskilde som et drabsforsøg.

En 26-årig mand fra Hvalsø blev kort efter klokken 20.00 ramt af skud fra en forbipasserende bil, da han kom gående på fortovet nær politistationen i Roskilde.

Han blev bragt til sygehuset, hvor han blev natten over til observation. Han er ifølge politiet uden for livsfare.

Det seneste døgn har politiet efterforsket sagen, men fredag aften har vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi ikke yderligere oplysninger.

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke noget nyt at sige om sagen, siger han.

Torsdag aften forlød det fra vagtchef Michael Vindslev, at der var adskillige vidner til skyderiet.

- Vi har en god fornemmelse af, at vi nok skal få løbet gerningsmændene op. Der var omkring 10-15 vidner til skyderiet, så vi har fået nogle gode beskrivelser af bilen, sagde han.

Politiet ønsker ikke at fortælle, om de kender til et eventuelt motiv bag skyderiet - eller om den 26-årige er kendt for tidligere forhold.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress