Af - 25/11-16 09:37

Danskerne raser over internetshops på 'Black Friday'Danskerne raser over internetshops på 'Black Friday'

Det amerikanske shoppingfænomen Black Friday har ramt Danmark.

storybild

(Billede: Justin Tallis)

Rabatter og procenter. Adskillige danske hjemmesider har taget det amerikanske shoppingfænomen 'Black Friday' til sig og har i dag en lang række tilbud, som de længe har reklameret for.

Blandt disse er Elgiganten, Power og Bilka, som har åbnet for tilbuddene allerede klokken 00.00 natten til fredag.

Sidenhen har deres kundecentre haft travlt med at besvare mindre tilfredse danskere via deres Facebook-sider. Det skriver BT.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dine julegaver til amerikanske priser

Eksempelvis skriver Michael følgende besked til Elgiganten på Facebook:

'Det var da lige til at lukke op at s**** i. Først kan jeg ikke få adgang til indkøbskurven, og da jeg så endelig får adgang til den, så kan jeg ikke få lov til at fuldføre købet, fordi varen i kurven i mellemtiden er blevet udsolgt. I er jo lige så pivhamrende useriøse, som I plejer at være.'

En Evrim Bicer holder sig kortfattet:

'Hvad sker der for jeres hjemmeside igen i år altså!???'

LÆS OGSÅ: Pas på disse tilbudskneb ved Black Friday

Her lyder svaret fra Elgiganten:

'Da vi har et massivt pres af kunder lige nu, sker køen ved indkøbskurven. Derfor er der pres på en kø ved kurven, og såfremt man kommer igennem, kan man være sikker på at have sin vare, når købet er betalt og gennemført.'

Flere danskere har holdt sig vågne klokken 00.00 for at få fat i tilbudene.

LÆS OGSÅ: Her får du de bedste Black Friday-tilbud

Men hos internethandlen 'Power' ser det ud til, at der var flest problemer med at komme ind på betalingssiden. Eksempelvis skriver Line:

'Jeg må hoppe med på vognen med ikke at kunne betale. Kan se flere har det problem. Jeg synes det er yderst dårlig stil i år efter år ikke har styr på jeres måde at håndtere tingene på. Black friday er én gang om året og at i og jeres system ikke kan følge med hver evig eneste år er mig en kæmpe gåde! Ydermere når det så er sagt, så synes jeg fandme det er dårlig stil i ikke kommer med updates eller for den sags skyld giver en undskyldning til jeres kunder!'

LÆS OGSÅ: Danskerne bruger opsparingen på Black Friday

Til Line har Power beklaget efterfølgende:

'Vi er rigtig kede af at både du og andre har oplevet betalingsudfordringer med længere ventetid. Vi sad klar for at kunne afhjælpe direkte på vores chat så hurtigt vi kunne. Jeg giver informationen videre med at der ikke var kommet en opdatering omkring dette på vores væg. Du skal have et stort tak for din feedback!'

Hos Bilka er der ikke helt så mange, som hos Power og Elgiganten, der klager over hjemmesiden i forbindelse med Black Friday. Men ikke desto mindre oplever nogle kunder, at hjemmesiden er bukket under for presset.

'ooog jeres hjemme side crashede allerede,' skriver Nicolaj til Bilka på Facebook.

Dertil svarer Bilka:

'Tak for din henvendelse. Det er korrekt, at vi havde et nedbrud på siden. Vores IT-afdeling arbejdede dog på højtryk, og siden har kørt rigtig fint lige siden.'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress