Af - 01/10-16 21:40; Opdateret: 02/10-16 11:33

22-årige Malene skulle have mødt Bieber - derfor aflyste han22-årige Malene skulle have mødt Bieber - derfor aflyste han

Malene har spinket og sparet for et dyrt møde med Justin Bieber, men nu er det blevet aflyst.

Bildstrecke im Grossformat »

Medmindre man har tilbragt det sidste stykke tid under en sten, er man nok blevet tudet ørerne fulde af det faktum, at Justin Bieber spiller i Parken i morgen, søndag.

I den forbindelse har popstjernens bagmænd solgt meet and greets til knap 14.000 kroner. En af dem, der har sagt ja tak til det, 22-årige Malene Jessen fra Odense, som har sparet op gennem sit job på en tankstation.

LÆS OGSÅ: Søstre forlod Bieber-koncert: Det var fuldstændig værdiløst

Men nu er den triste besked kommet, at Bieber ikke vil mødes med sine fans, da han har det psykisk dårligt.

Det tager Malene imidlertid i stiv arm.

- Jeg kan på mange måder finde ligheder i vores liv, og jeg forstår ofte, hvorfor han reagerer som han gør. Jeg kender alt til ikke at have overskud, og hvis det dræner ham at møde så mange fans på en tour, så vil jeg meget hellere have at han kommer ud på den anden side af touren sund og rask. Jeg bebrejder ham slet ikke, siger hun til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Biebers vilde forvandling: Så stor er popstjernen nu

Hun er en tand mere bitter over, at hun har betalt så mange penge for en vare, hun ikke får. Hun er blevet tilbudt at få pengene tilbage, men så mister hun sin adgang til det udsolgte show i København.

- Jeg selv har arbejdet mig til de penge, jeg brugte på billetten. Danskerne kan jo få lov til at regne ud, hvor mange timer jeg har arbejdet for at få råd til billetten med en timeløn på 130 kroner og en trækprocent på 40 procent, siger den skuffede pige til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: 22-årige Lisa: 'Det er blevet nemmere at være fan af Justin Bieber'

LÆS OGSÅ: Husk regntøj i Parken: Her sender Justin Bieber en snotter mod sine fans

LÆS OGSÅ: Christina betalte 6500 kroner for et billede med en papfigur af Bieber

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress