Af - 10/05-16 04:00; Opdateret: 10/05-16 11:26

Ny vest giver alvorligt syge patienter mulighed for at gå normalt igenNy vest giver alvorligt syge patienter mulighed for at gå normalt igen

Patienter med alvorlige balancelidelser kan med en ny, simpel vest få evnen til at gå, tale og spise igen. Helt utroligt, siger ekspert, imens ledende overlæge kalder vesten for en win-win.

storybild

(Billede: BalanceWear)

Patienter med svære balancelidelser som blandt andet udløses af sklerose, Parkinsons syge og ataksi kan ved at benytte en særlig balancevest genskabe evnen til at gå, tale og spise igen. Vesten er nu tilgængelig i Danmark.

Se her hvordan vesten virker på 33-årige Belinda, som har haft sklerose, siden hun var 21.

- Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har set et produkt, der gør så stor forskel. Og det utrolige er, at det er til patienter, som vi normalt ikke har det store at stille op med, siger Jan Ove Myklebust, fysioterapeut og klinikejer på Skodsborg Fysioterapi, der som den første klinik i Europa er certificeret i brugen af BalanceWear, som vesten hedder.

LÆS OGSÅ: Flere danskere lider af 'selvmordshovedpine'

I en test med 45 patienter, der alle lider af alvorlige balancesygdomme, reagerede 75 procent positivt på vesten:

- Der var 10-12 patienter, som ikke kunne mærke det store. For de resterende gjorde vesten en markant forskel, siger Jan Ove Myklebust.

Vesten fungerer på den måde, at den ved hjælp af et diskret, indbygget vægtsystem sender impulser til nervesystemet, som herigennem påvirker balanceevnen, så det for visse patienter igen bliver muligt at kontrollere finmotorikken i bevægelse og tale.

- Vi havde en ung pige, som lider af ataksi. Hun prøvede vesten og kunne pludselig selv lægge sminke og børste tænder. Det kunne hun ikke før, siger Jan Ove Myklebust.

LÆS OGSÅ: Mor med 'selvmords-hovedpine': - Uden børn var jeg nok ikke i live

Ifølge Claus Madsen, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt, er der tale om en ren win-win:

- Når man indfører en ny behandling, kigger man altid på en virkning og en bivirkning. En vest med lodder i er der jo ingen risiko med. Man kan prøve det, og hjælper det, er det fint. Gør det ikke, lader man være. Det er jo ren win-win, siger han og understreger, at vesten vil kunne testes bred:

- Det er super simpelt, og den vil sikkert kunne afprøves på alle former for balancebesvær, siger Claus Madsen.

Hos Scleroseforeningen er man ligeledes positivt indstillet over for nye hjælpemidler, der kan gøre sclerosepatienters hverdag enklere:

- Vi er i Scleroseforeningen altid interesserede i, at der bliver udviklet nye hjælpemidler, der kan gavne mennesker med sklerose i deres hverdag. Samtidig er vi naturligvis interesserede i, at der er god dokumentation for virkning og eventuelle bivirkninger. Hvis der er patienter, der har glæde af et nyt hjælpemiddel, ser vi meget gerne, at det undersøges nærmere, og her tæller både videnskabelige undersøgelser, men også patienternes erfaringer, lyder det fra enhedschef i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard.

LÆS OGSÅ: Sanne ramt af sclerose som nybagt mor: 22 veninder gjorde det utænkelige

LÆS OGSÅ: Bettina skrev sin egen dødsannonce: Vi ses!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress