Af - 14/12-15 15:43

INTERAKTIVT KORT: DSB lytter til kritik og ændrer i køreplanINTERAKTIVT KORT: DSB lytter til kritik og ændrer i køreplan

Efter massiv kritik af ny køreplan foretager DSB enkelte ændringer, og der kan blive tale om flere, lyder det fra DSB's informationschef.

Ovenstående kommentarer er hentet fra henvendelser til metroxpress, interviews med metroxpress samt fra DSB's Facebook-side

Brok kan betale sig.

Det synes at stå klart, da DSB nu foretager to ændringer i den nye køreplan efter at have modtaget voldsom kritik fra pendlerne.

De omvæltende ændringer, som de nye afgangstider medfører, har fået mange pendlere til at mene, at det er kørt helt af sporet for togselskabet, men hos DSB er man lydhør over for kritikken, melder informationschef, Tony Bispeskov, der fortæller om to stationer, hvor DSB er kommet kunderne i møde.

- I sidste uge besluttede vi at lade et tog standse ekstra i Glumsø, selvom det ikke var meningen i første omgang, fordi der er skoleelever der, som skal møde i Næstved. Havde vi ikke lavet den ændring, skulle de vente i 40 minutter, siger han og fortsætter:

- Tilsvarende har vi lavet en løsning i Korsør efter, at vi har været i dialog med pendlerne og kommunen, så der nu er et tidligt morgentog, siger Tony Bispeskov.

LÆS OGSÅ: Frustrerede pendlere: DSB sender et dårligt signal

Informationschefen fortæller, at DSB i den kommende tid vil overvåge kundernes reaktioner og rejsemønstre.

- Det falder på plads i de kommende uger, og så retter vi ind efter det, siger han og åbner for, at strømmen af utilfredshed kan medføre nye justeringer.

- Det skal være praktisk muligt. Vi vil ikke løse et problem ved at skabe et nyt, og det handler om at afveje, at vi på den ene side gerne vil tilbyde mange tog og på den anden side vil give hurtige forbindelser.

LÆS OGSÅ: Passagerer går glip af millioner i erstatning

Tony Bispesko erkender, at der er sparet på tidlige og sene afgange.

- En konsekvens af den nye køreplan er, at vi har prioriteret at køre færre tog på tidspunkter, hvor der er færre kunder for til gengæld at køre med flere tog, når der er flere kunder, siger Tony Bispeskov.

LÆS OGSÅ: Ny køreplan smadrer pendleres arbejdsliv

---------------------------------------------------------------------------------------------
Hvilke konsekvenser - positive eller negative - får den nye køreplan for dig? Skriv i kommentarfeltet.
---------------------------------------------------------------------------------------------

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress