Af - 06/12-15 15:55; Opdateret: 28/12-15 20:57

Sådan undgår du nattetisseriSådan undgår du nattetisseri

Du kan gøre en del for at undgå at få forstyrret din nattesøvn.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er midt om natten, og du vågner, fordi din tissetrang presser sig på. Det er virkelig irriterende at få nattesøvnen forstyrret, fordi man skal tisse. Men du kan heldigvis gøre noget ved dine uhensigtsmæssige tissevaner. Det forklarer Mette Hornum Bing, der er speciallæge i gynækologi.

LÆS OGSÅ: Sover du længe? Så har forskerne en kedelig nyhed til dig

- Normalt frigiver kroppen et hormon om natten, der gør at kroppen holder vand tilbage - men det er ikke altid, at det er effektivt nok, siger speciallægen til metroxpress.

Der kan ifølge Mette Hornum Bing være tre årsager til, at du ikke kan holde dig om natten.

- Blæren kan have en lille kapacitet, det kan være, du drikker for meget eller producerer for meget urin i løbet af dagen.

LÆS OGSÅ: Neurolog: Denne vane sikrer dig en god nattesøvn

For at finde frem til løsningen skal du først finde ud af, hvad der er årsagen til, at du skal op om natten for at tisse.

- Du kan i samarbejde med din læge lægge et væskeskema, og herefter kan man kigge på det og finde ud af, hvor problemet ligger.

Men inden du går til lægen, kan du prøve at ændre nogle livsstilsvaner.

- Det er ikke smart at drikke for meget efter klokken 19 om aftenen. Jo senere du drikker, jo større er risikoen, for at nyrerne ikke når at koncentrere urinen.

LÆS OGSÅ: Derfor er det svært at stå op om morgenen - og sådan bliver du bedre til det

Herudover er der visse drikkevarer, som man især bør holde sig fra om aftenen, hvis man har problemer med nattetisseri.

- Koffeinholdige drikke og alkohol gør det værre, da de har en urinproducerende effekt.

Hvis du er typen, der godt kan falde i søvn igen, uden at rejse dig op og vade på toilettet, kan du sagtens gøre det.

- Det er ikke usundt at holde sig - om natten vel at mærke. Hvis man kan undertrykke trangen, så er det fint nok at lægge sig til at sove igen, men det kan jo være svært at falde i søvn, hvis man føler, at man skal tisse, lyder det fra Mette Hornum Bing.

LÆS OGSÅ: Denne type alkohol feder mindst

LÆS OGSÅ: DR3-program kritiseres for skunkrygning for åben skærm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress