Af - 15/10-15 19:20; Opdateret: 15/10-15 22:07

Danske Ebrahim: Like-kulturen er blevet et optrappende mareridtDanske Ebrahim: Like-kulturen er blevet et optrappende mareridt

Ebrahim Said har fået nok af de sociale medier, men samtidig kan han ikke løsrive sig fra dem: Jeg er begyndt at blive bange, siger han.

Bildstrecke im Grossformat »

Ebrahim Said kritiserer sig selv og de unge for at være 'like-hunters'. Læs her om de konkrete situationer, de sociale medier blev for meget i, og få at vide, hvad Ebrahim Said vil bruge sin tid på, hvis han en dag bliver helt social-medie-fri.

- Alle gør det. Jeg gør det. Når vækkeuret ringer, ruller jeg om på siden og tjekker Facebook. Over morgenmaden ævler min mor løs, mens jeg kvitterer med 'mm' og 'ja', for jeg er ikke rigtig til stede. Facebook slipper ikke sit greb i min højre hånd, siger 16-årige Ebrahim Said fra København.

For få dage siden skrev han et læsebrev i Politiken om, at han nu har indset, hvor afhængig han og hans omgangskeds er blevet af de sociale medier.

- Jeg er begyndt at blive bange. Jeg har set med mine egne øjne, hvad tommeltottens anerkendelse gør ved folk. Like-knappen har godt greb om mig, siger Ebrahim Said, der lige er begyndt i gymnasiet.

LÆS OGSÅ: Derfor kommer du snart til at bruge endnu mere tid på Facebook

Ebrahim Said kritiserer de sociale medier for at bidrage til 'åndelig fattigdom'. Han mener ikke, at vi er ordentligt til stede, når vi ses med vores omgangskreds.

Desuden hævder han, at Facebook-afhængigheden er et et udtryk for folks usikkerhed - en usikkerhed, som vi holder midlertidigt nede, når vi får nok likes.

Har man ikke tilstrækkeligt med likes, så bliver man smidt for løverne i den her 'gladiatorarena', som vi kalder for et socialt fællesskab. Like-kulturen er blevet et optrappende mareridt. Din smoothie smager ikke bedre, bare fordi dit billede af den har fået 17 likes på Facebook.
Det siger Ebrahim Said.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Vi bliver glade af likes, selvom vi har snydt os til dem

Han har forsøgt at skære så meget ned på sit eget forbrug af sociale medier, som muligt. Snapchat og Instagram er frakoblet hans hverdag, men Facebook har stadig tag i ham.

- Andre har rådet mig til at slette min profil eller deaktivere den, men jeg kan ikke få mig selv til det. Hvad skal der så blive af det tomrum? Dem, jeg gerne vil mødes med, sidder jo stadig på Facebook, når vi ses, siger Ebrahim Said.

Han prøver dog at trappe ned på sit forbrug af Facebook ved ikke at poste så mange billeder på det sociale medie.

LÆS OGSÅ: Svensk sangerinde leger med Instagrams grænser - er dette billede for frækt?

LÆS OGSÅ: Smartphonen smadrer unges søvn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress