Af Maja Grønholdt Jensen - 18/12-15 10:19

Elbil-branche: Afgifter på elbiler vil stoppe gennembrudElbil-branche: Afgifter på elbiler vil stoppe gennembrud

Det er for tidligt at indføre afgifter på elbiler, der endnu ikke for alvor har fat i markedet, mener branchen

storybild

(Billede: Nissen Mads)

Elbilernes luksusmærke Tesla slipper for det markante afgiftstryk, som der ellers var lagt op til.

Og det er der tilfredshed med i Dansk Elbil Alliance.

- Vi skal glæde os over, at loftet fjernes. Men det er jo stadig sådan, at en Tesla-bil bliver hårdt beskattet. Den får nogle hundrede tusinde kroner oveni fra nytår, fordi værdien beskattes, siger branchechef Lærke Flader til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Tesla-biler får alligevel rabat på afgiften fra nytår

Når Tesla-bilen bliver knap så dyr som ventet, skyldes det en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og De Radikale.

Aftalen betyder imidlertid, at det generelt fra nytår bliver dyrere at anskaffe sig en bil, der skal oplades i en stikkontakt frem for tankes op med benzin.

Afgiften indfases med 20 procent i 2016, 40 procent i 2017, og i 2020 er det helt slut med afgiftsfrihed for elbiler.

Og det er både for tidligt at indføre afgifter og for kort en tid, der er afsat til indfasningen, mener Dansk Elbil Alliance.

- Danmark er det første land, der for alvor indfører afgifter på elbiler. Det sender nogle forkerte signaler, fordi vi er et af de lande, der satser på vedvarende energi i vores elproduktion.

- Vi er helt enige i, at elbilerne skal belægges med afgifter, men det er for tidligt. Elbilerne har endnu ikke for alvor fat i markedet. Vi er kun lige i starten, og nu ændres betingelserne markant.

- Selv i Norge, som har rigtig mange elbiler, har man valgt afgiftsfritagelse indtil 2020, siger Lærke Flader til Ritzau.

Hun siger, at alliancen er bekymret for, hvordan producenterne af elbiler vil reagere, ligesom det kan påvirke forbrugerne, at der nu skal betales afgift.

- Vi ser et begyndende gennembrud for elbiler, men når man så lægger afgifter på, så kan man ikke forvente, at det gennembrud fortsætter.

Der er i øjeblikket omkring 6500 elbiler i Danmark.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Køb en Tesla uden afgift inden nytår

LÆS OGSÅ: Skatteministeren beskylder Tesla for at omgå ny afgift

LÆS OGSÅ: SF og EL: Elbil-aftale trækker stikket for grøn trafik

LÆS OGSÅ: Ny aftale om el-biler er på plads

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress